- Alt, hvad der bare ligner juletræer, kan sælges.
Sådan lød det fra juletræsavler Allan Skiffard fra Assentoft ved Randers, allerede inden sæsonen gik i gang. Og han tog ikke fejl. Priserne på juletræer har aldrig været højere end de er i år - og afsætningen har nok heller aldrig været bedre.
Det er der flere gode forklaringer på.
En af dem er, at i årene omkring årtusindskiftet var priserne helt i bund og derfor blev der plantet færre juletræer end normalt i Danmark. Tal fra Plantedirektoratet tyder på, at arealerne med juletræer er faldet med næsten en fjerdedel de seneste fem år. Og da juletræer skal bruge fra seks til ti år for at vokse sig salgsklare, betyder det mindre udbud af juletræer og dermed højere priser i år og efter al sandsynlighed også de kommede år.
En anden forklaring er, at efterspørgslen efter danske juletræer er stigende i Europa, især i Østeuropa og i Rusland. Flere og flere øst-familier skifter det gamle plastiktræ ud med den ægte vare i takt med, at indkomsterne stiger og i takt med, at de store detailhandelskæder østpå tager rigtige juletræer med i julesortimentet.
Nordmannsgran er med årene blevet langt det mest populære juletræ på bekostning af især rød- og blågran. På 12 år frem til 2008 steg det samlede europæiske salg af nordmannsgran til juletræer fra 10 til 35 millioner træer og fagfolk forventer, at stigningen vil fortsætte de kommende år til 60 millioner i 2020.
Danske juletræsavlere sælger hvert år 10-11 millioner juletræer og er markedsledende på det europæiske eksportmarked. Ikke kun på mængde, men også på kvalitet, teknik og logistik. Eksporten af juletræer og klippegrønt har en værdi på mere end 1,5 milliarder kroner.
De små avlere falder væk
- Der bliver færre og færre juletræsavlere. De små producenter falder væk og de, der bliver tilbage, bliver større og mere professionelle, fortæller Allan Skiffard.
Det hænger sammen med, at juletræsproduktion i meget høj grad handler om "rettidig omhu". Og den rettidige indsats kræver, at man selv råder over de nødvendige maskiner og redskaber.
- Det hjælper ikke noget at sprøjte en måned for sent, når maskinstationen har tid til at komme. Der skal sprøjtes lige nøjagtig, når kulturen har brug for det og vejret er, som det skal være. Derfor vil de fleste juletræsavlere helst have deres egne "entreprenørafdelinger". De vil helst køre det hele selv, fastslår han.
Allan Skiffard er ikke i tvivl om, at den udvikling vil fortsætte de kommende år, også fordi prisudviklingen har været gunstig.
- Jo dyrere træer, jo bedre økonomi er der i at få det hele med. Og jo bedre har vi råd til at optimere produktionen, siger han.
Lokalitet !
Allan Skiffard driver dels ejendommen ved Assentoft med juletræer, men han har også en anden ejendom i nærheden af Terndrup i Østhimmerland.
- Det er en rigtig god juletræsejendom. Det er i det hele taget meget vigtigt med den rigtige jord, og den gode juletræsjord er ikke det samme som god agerjord. Juletræsjord skal helst være en lettere type sandjord, eventuelt med en smule grus. Planter man juletræer på lerjord, starter træerne for langsomt. Men når de så er i gang, stikker de af, så de bliver korte forneden og derefter får de rigtig langt mellem grenkransene. Men vi vil gerne have det omvendt. Hurtig start i bunden. Derefter kan vi selv bestemme med gødningsposen, fastslår Allan Skiffard.
Derfor sammenfatter han de fire vigtigste elementer i juletræsproduktion med et udsagn, han husker fra skovfoged Steen Sørensen i Malling:
- De fire faktorer er: Lokalitet, lokalitet, lokalitet og lokalitet.
Sådan.
Løbende regulering
Selv om lokaliteten er den helt rigtige, slipper Allan Skiffard og hans kolleger ikke for den løbende pasning og vækstregulering.
- Opad kan vi vækstregulere enten kemisk med rulle eller med tang. Desuden går vi hvert enkelt træ igennem én gang om året de sidste fire-fem år for at styre formen. Idealet er et tæt træ, der ikke er for bredt og som har en pæn, jævn form hele vejen opefter. Det sikrer vi ved at reducere i sideskuddene, så væksten i bredden hæmmes, fortæller Allan Skiffard.
Han begynder at "høste" i kulturene, når træerne er seks eller syv år gamle og tager så træer ud hvert år, indtil de sidste træer er fældede som ni- eller tiårige. Mest optimalt efter en 20 - 60 - 20 procents model.
I praksis vil der til sidst altid stå træer tilbage, som ikke kan sælges af den ene eller den anden grund.
Flishuggeren tager resten
- Normalt ville man så sætte en grenknuser på opgaven. Med den bakker man simpelt hen gennem kulturen og vælter alt det, der står op. Så kører man fremad og knuser stød og grene på jorden. Vi går imidlertid en anden vej. Vi fælder alt det over jorden, kører det gennem flishuggeren og derefter i fyret, forklarer Allan Skiffard.
Han har været så heldig af finde en god, brugt Loma flishugger, der er ideel til opgaven.
- Den adskiller sig fra andre flishuggere ved at være en slaglehugger, ikke en knivhugger. Der er en tromle med slagler, der slår træet i fine stykker. Derefter går flisen over et sold, der sorterer eventuelle større stykker fra. De går så gennem flishuggeren en gang til, inden de ender i fyret, siger Allan Skiffard.
