Lyngfeldt A/S i Hadsten kan i maj fejre hele to meget usædvanlige jubilæer for medarbejdere, der har været ansat i henholdsvis 40 og 50 år.

Jubilæerne var den 1. og 2. maj, men Lyngfeldt har valgt at fejre de to medarbejdere ved en fælles reception senere i maj.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sælger Poul Andersen

Poul Andersen havde den 1. maj 2019 50 års jubilæum i Lyngfeldt. Han havde første arbejdsdag hos Lyngfeldt den 1. maj 1969 som traktormekaniker. Han var lige blevet udlært hos en kollega, DLAM, som dengang var nabo til Lyngfeldt.

Poul Andersen specialiserede sig yderligere inden for Fiat-traktorer, og efter ganske få år blev han udekørende montør med sit traktor-speciale.

Efter cirka 10 år kom Poul Andersen i salgsafdelingen som disponent og back up for sælgerne, og efter et par år med denne opgave syntes både Poul Andersen og firmaets ledelse, at tiden var inder til, at han selv kunne tage et salgsansvar.

Poul Andersen har siden da været operativ med salgsansvar i det østjyske område.

Han beskrives af Lyngfeldts indehaver, Jørn Seidelmann, som loyal, omhyggelig, ansvarlig, ordholdende og meget arbejdsom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klaus B. Rasmussen

Klaus B. Rasmussen havde den 2. maj 40 års jubilæum i Lyngfeldt. Han havde sin første arbejdsdag i virksomheden den 2. maj 1979 som traktormekaniker.

Han er udlært på et bilværksted i Mejlby, og han har ifølge sine kolleger en højt udviklet forståelse for teknik.

Klaus B. Rasmussen har tidlige været leder af Lyngfeldts serviceafdeling, og er nu co-værkfører.

Ifølge Jørn Seidelmann har Klaus B. Rasmussen udvist stor loyalitet gennem alle 40 år og været villig til at påtage sig mange opgaver - også uden for sit ansvarsområde.

En positiv ånd

Både Poul Andersen og Klaus B. Rasmussen har ifølge Jørn Seidelmann betydet rigtig meget for Lyngfeldt gennem årene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De tænker på kunderne og firmaet, før de tænker på sig selv, og det er en ånd, som har spredt sig i virksomheden, og som har været medvirkende til en god gænge hos Lyngfeldt i mange år, siger Jørn Seidelmann.

- Derfor er det med stor glæde, vi inviterer til reception på Pøt Mølle ved Hammel fredag den 24. maj mellem klokken 13 og 16, siger Jørn Seidelmann, som af hensyn til arrangementet beder om tilmelding på mail til ao@lyngfeldt.dk.