Opfordringen kommer fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark og er underskrevet af blandt andre foreningens formand Hans Dahm:
- Normalt bryster vi danskere os af at være længere fremme og bedre til at tænke nyt end stort set alle andre nationer. Herunder også når det gælder landbruget. Men vi vover at udfordre det selvbillede. For er vi faktuelt længere fremme, når det gælder dyrkning af landbrugsjord på den mest bæredygtige måde? Nej, for kulstofindholdet i landbrugsjorden er faldende, hvilket er en kæmpe udfordring for planteproduktionen på sigt, skriver han blandt andet.
- hav mod til at tænke nyt på et sagligt og fagligt grundlag med substans,
- Hans Dahm, formand, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Oplagt løsning
Han peger på, at en oplagt løsning, som kun ganske få danske landmænd praktiserer, er dyrkningssystemet Conservation Agriculture CA - der:
- får mest muligt ud af mindst muligt
- efterlader mindst muligt fodaftryk
- bruger mindst fossilt brændstof både pr. hektar og pr. ton afgrøde
- lagrer CO2 i jorden som kulstof
- øger landbrugsjordens sundhed
- giver størst mulig biodiversitet i agerlandet
Bæredygtig dokumentation
Ifølge Hans Dahm kan hverken det konventionelle pløjende landbrug eller det økologiske markbrug med sin kraftige jordbearbejdning og strigling til bekæmpelse af ukrudt kombineret med lave udbytter levere nær så meget bæredygtighed:
- Det er ikke bare noget, vi hævder, men noget vi kan dokumentere med såvel danske som udenlandske videnskabelige kilder. Set i det lys lyder vores opfordring til jer som politikere hav mod til at tænke nyt på et sagligt og fagligt grundlag med substans, skriver foreningens formand.
Han hævder, at udvaskning af kvælstof i stort omfang kan forhindres, hvis landmænd dyrker deres jord med henblik på at få mest muligt ud af mindst muligt:
- Måden at gøre det på er, at jorden bearbejdes så lidt som overhovedet muligt, at den hele tiden er dækket af enten planter eller planterester i kombination med sund vekslen mellem de forskellige afgrøder. Det er, hvad Conservation Agriculture går ud på hverken mere eller mindre, lyder budskabet.
Ræven vogter gæs
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark henviser videre til, at Økologisk Landsforening i årevis har brugt masser af ressourcer og penge på at hævde, at det job kan de også mestre:
- De mener endda, at de har en bedre kvælstofhusholdning end det konventionelle, pløjende landbrug. Men videnskabelige rapporter viser, at sådan forholder virkeligheden sig ikke.
Det gælder ikke mindst den nyeste rapport fra danske ICROFS, Økologiens bidrag til samfundsgoder Vidensyntese 2015, der alene er udarbejdet af en personkreds, som i al væsentlighed har økologi som deres hovedbeskæftigelse. Det er lidt som at sætte en ræv til at vogte gæs og en fremgangsmåde, vi selvfølgelig er betænkelige ved, hvis rapporten skal bruges som redskab til fagligt velfunderede, politiske beslutninger. Især fordi man er nødt til at gennemføre et nærstudie af rapporten for at finde oplysningerne om økologiens skyggesider.
Færre dyr på hektar
Dans Dahm påpeger, at kun de økologiske mælkeproducenter har en lidt bedre kvælstofhusholdning end de konventionelle:
- Det har de alene, fordi de har færre dyr pr. hektar jord. Altså ikke noget, der som sådan har med økologi at gøre, fordi konventionelle landmænd også kan vælge/tvinges til at have færre dyr pr. hektar. Det fremgår endvidere, at hos de økologiske planteavlere, som er storaftagere af især konventionel svinegylle, er kvælstofhusholdningen i bedste fald er på linje med de konventionelle landmænds. Værre ser det ud med økologisk svinekød, hvor den forventelige udvaskning er væsentligt højere end fra den konventionelle svineproduktion. Heller ikke de økologiske grønsagsavlere har en god kvælstofhusholdning, fordi de overgødsker med gylle - oftest konventionel svinegylle - og nedpløjer grøngødning i foråret. Det er især problematisk på sandede jorder, hvor det kan føre til meget betydelig udvaskning af kvælstof.
Mere CO2 med økologi
- At bearbejde en jord er derfor som at køre en bulldozer gennem et boligområde og jo mere jo værre, hvor både intensitet og tiden med sort jord er af afgørende betydning for biodiversiteten, udvaskning af næringsstoffer, vandhusholdning og erosion. Forskning har for eksempel vist, at regnorm tager langt mere skade af jordbearbejdning end af de pesticider, der anvendes på dansk landbrugsjord. Jordbearbejdning giver også tab af jordens indhold af kulstof, og det er ensbetydende med udledning af både CO2 og lattergas. Det betyder også, at økologisk jordbrug med betydeligt lavere udbytter pr. hektar har en væsentlig større udledning af CO2 pr. kg produceret afgrøde. Det fremgår også af rapporten fra ICROFS. I Conservation Agriculture kan vi modsat med høje udbytter, efterafgrøder, planterester og ingen jordbearbejdning lagre kulstof i jorden altså fjerne CO2 fra atmosfæren. Det er ved at være en internationalt bredt accepteret kendsgerning, som blandt også kom frem i forbindelse med Plantekongres 2016 og ved COP21 i Paris, hvor 24 lande og en lang række organisationer vedtog en hensigtserklæring om at lagre lige så meget CO2 i jorden, som der pt. udledes fra fossile brændsler, ved at dyrke efter principperne i Conservation Agriculture, slutter Hans Dahm.
