Johs. Mertz meldte for nylig ud, at man freover styrker indsatsen i Nordsjælland, og nu er turen så kommet til Bornholm, hvor Johs. Mertz overtager salgsområdet fra AP Hellisen pr. 1. februar. Det skriver Johs. Mertz i en pressemeddelelse.

Den nuværende forhandler af Case IH og New Holland, AP Hellisen, fortsætter dog som autoriseret serviceforhandler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi samler således styrken af den gode, erfarne, lokale service med styrken af en forhandler med 10 dedikerede Case IH og New Holland sælgere/produktspecialister. Derved opnår vi det perfekte match og giver kunderne på Bornholm den absolut bedste oplevelse fra opstart på et produktkøb til den daglige service af CNH maskinerne, lyder det samstemmende fra Kim Lykke Nielsen, AP Hellisen, og Christian Holst, Johs Mertz.

- Vi er selvfølgelig rigtig glade for denne nye konstellation hvor vi forsat vil servicere vore mange kunder på Bornholm og ser frem til at der i fremtiden kommer til at køre endnu flere blå, gule og røde traktor og høstmaskiner på øen, siger Kim Lykke Nielsen og fortsætter:

- Nu har vi talt sammen med Mertz i et par måneder, og der har svirret en del rygter i branchen, om salg af Hellisen eller overtagelse. Ingen af delene er rigtige, vi forsøger blot at være visionære og finder nu at det er det helt rigtige tidspunkt til at vi specialiserer os i service og indgår et samarbejde med en forhandler der har ekspertisen og ikke mindst volumen til at håndtere salget af de forholdsvis få men meget store enheder der skal sælges på Bornholm.