Omsætningen for Johs Mertz nåede for regnskabsåret 2017/18 hele 333,5 mio. kr., en stigning på godt 25 procent og er den højeste i firmaets 103 års historie. Det er især salget af nye maskiner, traktorer, mejetærskere fra New Holland og Case IH, roemaskiner fra ROPA og Steketee og sprøjter, såmaskiner og plove fra henholdsvis Amazone og Kverneland,der har boosted salget og derved omsætningen.

- Vi har solgt 20 nye mejetærskere og tilsvarende brugte så det bidrager jo godt til omsætningen sammen med at pænt antal Ropa roeoptagere og rense-læssemaskiner og en førsteplads med New Holland traktorer i vores område har der faktisk været travlt i salgskontorerne.Vi er også kommet godt i gang i kommende år og har samme ordrebeholdning som sidste år samtgod aktivitet på både salg og servicesiden, udtaler direktør Christian Holst

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets resultat blev 1.733.720 kroner, hvilket virksomheden betegner som beskedent omsætningen taget i betragtning, men dog tilfredsstillende

- I vores branche som er konkurrencepræget. Samtidig er Johs Mertz kendt for, og vi vil forsat være kendt for, at yde den bedste service til vore kunder fortæller Christian Holst.

For snart 2 år siden åbnede virksomheden det moderne nybyggeri i Maribo, hvorfra et automatiseret centrallager med over 100.000 varenumre styrer reservedelsforsyningen til hele vores område. Herfra udgår også ekspreslevering af reservedele, hvor kunder bliver betjent med levering af reservedele på hjemmeadressen inden kl. 7.00 næste morgen.