Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

John Deere-mejetærsker kan næsten høste selv

Af Morten Damsgaard - 4. aug. 2017 KL. 07:37

  • ww258759_1
  • ww258759_2
  • ww258759_3
  • ww258759_4
  • ww258759_5

John Deere kan med den nye 700-serie rotormejetærsker næsten undvære chaufføren i førersædet.

Til sæson 2018 er John Deere klar med en opdateret udgave af rotormaskinerne i S-serien. Den nye serie får navnet S700 og rent hardwaremæssigt, er der ikke de store opdateringer - det er mere softwaremæssigt samt i kabinen de største nyheder skal findes.

Netop i kabinen sidder den umiddelbare største nyhed man bemærker, når man træder ind i kabinen på rotormejetærsker-serien, som strækker sig fra 455 til 625 hestekræfter, i form af det nye CommandPro-kørehåndtag, som også er kendt fra de to nye topmodeller i 6R-serien.

Selvtænkende maskine

Hele højre armlæn er desuden blevet ændret på mejetærskeren i forhold til den nu tidligere S600-serien, og det glæder i den grad også elektronikken på maskinen.

- På S700-serien præsenterer vi ICA2, som er en videre udbygning på ICA-systemet, som vi har kørt med siden 2014, fortæller Mogens Olsen, produktchef for høstmaskiner hos John Deere.

ICA står for Intelligent Combine Adjust, som på dansk står for intelligent mejetærsker justering. Elektronikken går ind og overvåger maskinen, og når chaufføren slår funktionen til, så vil mejetærskeren komme med forslag til ændringer på maskinen, som ifølge John Deere gør den i stand til at arbejde mere effektivt - helt op til 20 procent mere kapacitet ifølge John Deere.

Systemet er ekstraudstyr, og udfra en rækkesensorer kan mejetærskeren nu selv justerer stort set alle funktioner på hele maskinen.

- Mejetærskeren kan med ICA2 ændre rotorhastighed, broafstand, blæseomdrejninger, retur samt soldeindstillinger. Informationer til at ændre de forskellige indstillinger får maskinen fra udbytte sensorer, fugtighedsmåler, spildindikatorer, motorbelastning, kornudbytte samt mængde i returelevatoren, fortæller den danske produktchef.

Det nye ved ICA2 frem for det oprindelige ICA er to kameraer, som er monteret ved kornelevatoren samt på retursneglen.

Disse to kameraer tager live billeder af korn kvaliteten, som henholdsvis køre retur, og som køre til korntanken.

- Mejetærskeren kan ud fra det opsamlet data fra kameraerne ændre mejetærskerens indstillinger yderligere, og vi mener det giver yderligere fem procent kapacitetsforøgelse.

Løbende udbyttemåling

På den nye mejetærsker-serie kan det også være slut med løbende kalibreringer af udbyttemåleren, da mejetærskeren selv klare denne opgave med ActiceYield.

Denne funktion består af tre plader i bunden af mejetærskerens korntank, som vejer vægten af kornet og sammenligner det med informationer fra fugtighedsmåeren. Ud fra disse informationer kan mejetærskeren fortælle om udbyttet automatisk.

- Rent praktisk skal mejetærskerens tank fyldes fem gange, hvorefter mejetærskeren sjette gang sender informationer om udbyttet til chaufføren, som løbende har fuld kontrol over udbyttet her og nu og gennemsnitligt, fortæller Jan Geiger, produktspecalist på John Deere-høstmaskiner.

Den påpeger, at det hele sker helt automatisk, uden chaufføren skal foretage sig noget.

Nyt håndtag med selvbestemmelse

John Deere præcenteret et nyt kørehåndtag sammen med præsentationen af de to nye topmodeller i 6R-serien: 6230R samt 6250R. Det nye joystick har også fundet vej til den nye S700-serie mejetærskere - ligesom højre armlæn og terminal nu også er kommet i mejetærskerkabinen.

Det betyder, at mejetærskeren er udstyret med et kørehåndtag med hele 24 funktioner samt syv programmerbare knapper, hvor der på det forrige kørehåndtag var 20 funktioner samt fire programmerbare knapper.

- Så kan man spørge sig selv, om det ikke er alt for mange knapper, men på et Playstation 4-kontroller er der faktisk 27 knapper, og de håndteres let af selv små børn, fortæller Jan Geiger.

En nyhed i kabinen er desuden, at sædet kan drejes 50 grader til siden, som ifølge Jan Geiger vil være en stor fordel, når en ny mark åbnes.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame