Fra venstre: Allan Pedersen, direktør DLMF, Jens-Peter Pedersen, formand DLMF, og Sten Andersen, næstformand DLMF.

Jema-direktør ny formand for maskinfabrikanter

Jens-Peter Pedersen, som er indehaver af Jema Agro A/S, er den nye formand for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter.

mbk  17.09.12 | 07:29

Brancheforeningen Danske Landbrugsmaskinfabrikanter (DLMF) afholdte ordinær generalforsamling 7. september 2012 i Herning Kongrescenter. 

Her blev Jens-Peter Pedersen, Jema Agro A/S, valgt som ny formand, mens afgående formand Sten Andersen, Dan Egtved A/S, blev valgt som næstformand. 

Henning G. Sørensen, Kongskilde Industries A/S, er kasserer.

Knud Rughave, salgsdirektør fra Hardi International A/S, erstatter Jens Chr. Hundahl, H. C. Petersen, i bestyrelsen. Jens Chr. Hundahl blev valgt som suppleant. 

Den afgående formand, Sten Andersen, takkede bestyrelsen for et godt samarbejde, der blandt andet har ført foreningen ind som medlem af Landbrug og Fødevarer pr. 1. august i år.

Den nye formand, Jens-Peter Pedersen, der allerede har siddet i bestyrelse i fem år, glæder sig til i dialog med foreningens nye direktør, Allan Pedersen, at føre foreningen videre og udvikle den til et endnu mere aktivt organ for medlemsvirksomhederne.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.