Livelink er JCB's serviceenhed til at overvåge en række ting på maskiner fra den engelske producent. Det er alt fra maskinens position, dieselforbrug, timetal, serviceopdateringer og meget andet.

Nu kommer der en ny udgave af systemet, som skal gøre det muligt for entreprenører, udlejere, maskinstationer og andre at overvåge deres maskiners forbrug, selvom der ikke stå JCB på den.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fælles standard

160.000 JCB-maskiner bruger Livelink på verdensplan, ifølge englænderne selv. Andre maskinmærker kommer nu med, hvis de ellers bruger et overvågningssystem, der kører på samme standard som Livelink - nemlig AEMP's Telematics standard V1.2.

- Mange kunder bruger en blandet flåde af maskinmærker, og de fleste producenter tilbyder i dag en form for trådløst overvågningssystem. Det kan resultere i, at aktørerne kan stå med en hel serie af komplekst data i forskellige formater. Det betyder, at man skal logge ind forskellige steder for at skabe sig et overblik over hele flåden præstationer, positioner og servicebehov, siger Ian Sayers, administrerende direktør hos JCB for Reservedele og Service.

Det problem bliver altså nu fjernet, lyder det fra Ian Sayers.