Nyregistreringer af traktorer i Danmark i januar 2016 starter en anelse mere sløvt ud, end Januar 2015.

Faktisk blev der sat 33 procent færre nummerplader på traktorer i januar 2016 sammenlignet med sidte år, hvor der blev monteret nummerplade på 153 traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud af de 102 nyregistreringer, som det blev til i Januar 2016, var de 26 grønne med gule fælge og de 23 var blå med hvide fælge.

John Deere og New Holland ligger sig derfor igen i spidsen med nyregistreringer, og tredjepladsen indtages af Claas, som satte nummerplade på i alt 15 traktorer i Januar.

Mange små traktorer

Totale traktorregistreringer i Danmark dækker over traktorer fra 30 kilowatt (41 hestekræfter) og op efter.

Det er dog de færreste heltids-landbrug i Danmark, som vil købe en traktor under 100 hestekræfter, og hvis man kigger på den lille ende af skalaen, så ligger der hele 39 enheder fra 30 kilowatt til 100 kilowatt (136 hestekræfter).

Det er nøjagtigt samme antal som i 2015, og derfor er det segment voksende i 2016 - set ud fra det totale nyregistreringer i Januar i 2015 og 2016

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er det New Holland der fik flest nyregistreringer, og de løb også med titlen, som den mest populære enkelt model, idet der blev sat nummerplade på ialt syv New Holland T4.75, med en maksimal effekt på 75 hestekræfter.

Rød model populær

Hvis man kigger i den større ende af skalaen, og ser på segmentet over 100 kilowatt (136 hestekræfter), så ligger John Deere øverst med flest nyregistreringer med 16 enheder med Claas på andenpladsen med 14 enheder.

New Holland indtager tredjepladsen med 10 enheder.

Den mest populær model over 136 hestekræfter blev Massey Ferguson 7726, hvor der blev monteret nummerplade på fire stk.