Vildsvinene udgør en vigtig del af den danske natur. Det mener, Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

- Vi har brug for vildsvinene i den danske natur. De roder i jorden, og de gør en masse godt for både plante- og dyreliv, lød det fra Claus Lind Christensen under debatten om vildsvinehgen på Folkemødet på Bornholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver jv.dk.

Claus Lind Christensen er grundlæggende enig i nødvendigheden af et hegn, men han dog havde et enkelt spørgsmål til de folketingspolitikere, der også var indbudt til debatten:

- Jeg har talt med kolleger i andre europæiske lande, og de siger alle sammen, at har vi ikke svin, skal vi lade være med at få dem. Jeg er derfor enig i, at der lige nu er brug for at holde svinepesten ude af Danmark, men jeg vil gerne høre: Når der ikke længere er smittefare, kan vi så få vildsvin tilbage til Danmark, sagde han spørgende og skævede til de folkevalgte ved siden af sig.

Værne om naturen

Hos Anni Matthiesen (V), medlem af miljø- og fødevareudvalget og Christian Rabjerg Madsen (S), miljøordfører var der villighed til at imødekomme formanden.

Det skriver jv.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er fortaler for, at vi værner om vores natur, og jeg er derfor åben over for, at vildsvinene kan komme tilbage til Danmark, men det kræver altså, at smittefaren er væk, så landbrugseksporten er sikret, sagde Anni Matthiesen.

- Uh, det vil jeg glæde mig til, lød det smågrinende svar fra Claus Lind Christensen.