Antallet af ulve i Danmark er langt større end det officielle tal, som myndighederne opgiver.

Det mener den erfarne jæger Jesper Schytte, der i de seneste år har lavet sit eget kort med ulveobservationer. Kortet bygger på indberetninger fra jægere og naturmennesker. Det skriver TVMidtvest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et skøn, men jeg siger, at der er over 35 ulve, siger Jesper Schytte til TVMidtvest.

Jesper Schytte har været politimand i over 20 år og hans vurdering ligger langt over det officielle tall, som lyder på 11 ulve. Det skriver TVMidtvest.

Optæller afviser

Over 230 personer har henvendt sig til Jesper Schytte og sendt billeder af ulvespor og spiste kadavere eller fortæller om, at de har set en ulv.

En henvendelse er dog ikke lig med, at der bliver føjet en ulv til listen. Den erfarne jæger undersøger sagen nærmere.

Det er Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet, der for Miljøstyrelsen kortlægger ulvene i Danmark og herfra bliver påstanden om 35 ulve afvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har minimum 11 ulve i Danmark dags dato. Der kan godt være ganske få derudover, men det er ikke sådan, at vi snakker dobbelt op. Vi snakker meget få individer, siger forsknings- og samlingschef Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum til TVMidtvest.