Fokus

Det økonomiske miljø er ifølge den tyske landmandsorganisation, DLG, forbedret for de europæiske landmænd, men man tror ikke rigtigt på det. Det er i hvert fald ikke de tilbagemeldinger, danske landmænd giver. De har meget vanskeligt ved at låne penge. Selv til forbedringer som betyder større indtjening på kort sigt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

DLG e. V. følger med i, hvordan landmænd ser på deres egen situation, og hvordan de forventer, at deres landbrug vil udvikle sig i den kommende tid.

Det sker via undersøgelsen "Trendmonitor Europe" som DLG e. V. løbende udfører i samarbejde med et markedsundersøgelses-institut, The Kleffmann Group.

Der deltog 3.500 landmænd i undersøgelsen. De kommer fra Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Polen og England. Der er altså ingen danske landmænd med i denne undersøgelse.

Temperaturen stiger

Den seneste pejling blandt de deltagende landmænd blev lavet i september 2010.

Denne temperaturmåling viste, at de generelt ser mere lyst på deres situation, og deres investeringslyst er også steget i forhold til, da undersøgelsen blev lavet i foråret i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dr. Reinhard Grandke, DLG e. V., fremlagde resultatet af den nyeste trendmonitor Europe på et pressemøde forud for EuroTier i Göttingen for nylig.

- Ser vi på de tre vesteuropæiske lande, Frankrig, Tyskland og England, er humøret stigende i alle tre lande, men måske halter det lidt bagefter hos de franske landmænd, siger han.

- Men her er landbruget også politisk presset i øjeblikket. Det har landmændene da også været på barrikaderne for at demonstrere for nylig, da de kørte ind i Paris med deres traktorer og stoppede trafikken.

- Ser vi på de tre østeuropæiske lande, er humøret generelt også stigende her - og især hos de ungarske landmænd.

Investeringslysten stiger

Når det gælder investeringslysten i husdrproduktion hos de adspurgte landmænd i de seks europæiske lande, så er den generelt også stigende, men de franske landmænd kommer fra et lavere niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De tyske landmænds lyst til at investere har skiftet fokus. De vil til at investere mere i de traditionelle landbrugsgrene frem for i bioenergi, som de har brugt en stor andel på i forhold til deres europæiske kolleger, siger Dr. Reinhard Grandke.

Hans teori er, at de tyske landmænd vil til at øge indtjeningen på selve landbrugsproduktionen på grund af de store prisstigninger, som dette og sidste års ekstreme vejrforhold har medført på for eksempel foderpriserne.

- Især i England har den forbedrede økonomiske indtjening blandt landmændene medført øgede investeringsplaner siden foråret, siger han.

- I Tjekkiet melder landmændene også om øget investeringslyst i husdyrproduktion - for første gang. 45 procent af de adspugte landmænd havde planer om at investere i husdyrproduktion.

- Til forskel kan investeringslysten i Polen og Ungarn kun kaldes moderat. Men at de østeuropæiske lande i det hele taget ønsker at investere er flot, da de har været igennem nogle hårde år, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Figur 1. Udviklingen i investeringslysten i husdyrproduktion hos europæiske landmænd.