Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Interessen for fleksible borde er eksploderet

Af Morten Damsgaard - 18. jun. 2019 KL. 11:25

Den danske importør af MacDon-skæreborde skal levere 16 nye borde til høsten, og 13 af dem er i den fleksible udgave.

Skærebord og mejetærsker behøver ikke nødvendigvis komme fra samme producent. En del mejetærskerkunder køber mejetærskeren ét sted og skærebordet et andet sted.

- Mejetærsker-producenterne gør det, de er bedst til: at lave højtydende mejetærskere. Imens gør skærebordsproducenterne det de er bedst til: at have fuldt fokus på at aflevere materialet jævnt til mejetærskeren. Sådan forklarer Michael Buchtrup, indehaver af Buchtrup Agro, at han skal levere 15 nye skæreborde til høsten 2019.

Buchtrup Agro er importør af blandt andet canadiske MacDon. Foruden selvkørende skårlæggere, er MacDon også kendt for produktionen af sejlskæreborde, og i særdeleshed fleksible skæreborde.

Mens andre producenter er begyndt med produktionen af skæreborde, hvor kniven og måske dele af skærebordets ramme kan give sig hydraulisk i forhold til markoverfladen, er MacDon klar med sin tredje generation af de fleksible skæreborde med navnet FlexDraper.

Det bedste fra to verdner

- Næsten alle skæreborde, som vi skal levere i år, er på 40 fod, og 81 procent af dem er i den fleksible udgave, hvilket giver et godt billede af, hvor stort fokus der er på at samle afgrøden ordentligt op. Det er meget svært at have et 12 meter bredt skærebord, og stadig kunne samle afgrøden op i fuld bredde til UG, fortæller Michael Buchtrup, som ser frem til at få de nye skæreborde ud på de danske marker:

I følge den danske importør, samler den tredje generation skæreborde fra MacDon faktisk det bedste fra den første og anden generation af de fleksible skæreborde:

- På den første generation havde vi den unikke detalje, at piggene på indføringstromlen kunne køre med ind i sluget ved en reversering af afgrøden. Det kan være rigtig rart i nogle tilfælde, men omvendt betød det også, at angrebsvinklen på piggene ikke kunne ændres. På den anden generation blev det ændret, og nu kunne vinklen på piggene i indføringstromlen ændres, men det betød desværre, at muligheden for at lade de selvsamme pigge hjælpe med reverseringen fra sluget på mejetærskeren ikke kunne lade sig gøre. Det kan det nu. På den tredje generation har vi både mulighed for at stille angrebsvinklen og lade piggene hjælpe med at klarer reverseringen.

Holder kapacitet

Michael Buchtrup fortæller også, at man er gået fra to til tre oliepumper, og derved har kunnet øge hastigheden på sidesejlene, så afgrøder som raps kan høstes uden at gå ned i fremkørselshastighed, som ofte har været tilfældet indtil nu.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame