Semler Agro har de seneste uger oplevet en stor interesse i brugen af GPS-teknologi, da man i alt har haft 325 deltagere på John Deeres AMS og FarmSight brugerkurser.

Kursusdeltagerne har blandt andet set nærmere på MyJohnDeere.com, og hvordan datafiler kan flyttes rundt mellem enheder og computere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan jo nærmest ikke åbne en avis eller andet medie, uden vi i landbruget bliver kritiseret for den måde, vi driver konventionelt landbrug på, eller i hvert fald bliver påmindet om, at forbrugerne ønsker sporbarhed i deres fødevarer, fødevarerne skal samtidig produceres til billigst mulige pris, for de ikke blot bliver importeret i stedet for danske fødevarer, fortæller Poul Halling, solution specialist hos Semler Agro.

- Sporbarhed, mindst mulig brug af hjælpestoffer, frembragt med lavest mulige inputomkostninger rimer eller er lig med præcisionslandbrug. Derfor startede vi i Semler Agro også for mere end et år siden, på at tilbyde vore kunder FarmSight Servicepakke abonnementer, der blandt andet også inkluderer brugerkursus, opdatering af software til GPS-udstyret samt telefonsupport og hjælp til at få disse tildelingsfiler fra CropSat, FieldSense m.fl. til at virke med vores John Deere displays, fortæller han

Samlet overblik

Brugerkurserne har været afholdt geografisk fordelt rundt i Semler Agros afdelingerr, og de seneste kurser med hovedvægt på den gratis tilgængelige webportal MyJohnDeere.com, hvor man som landmand gratis kan systematisere og samle sine informationer om sine maskiner, marker og materialer.

Semler Agro fortæller, at et i dette program er muligt at lave de nødvendige dokumentationer fra computerne i traktorerne samt overføre høstdata fra mejetærskere og finsnittere og derefter sammenligne eksempelvis udbyttekort.

Hvis man benytter sig af tildelingskortfiler, som eksempelvis kan være opsamlet fra CropSat, kan dette også gemmes og sendes trådløst til John Deers skærme ved hjælp af JDLink Connect , eller blot downloades på et USB-stik fra det gratis medfølgende John Deere Data Manager software.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Semler Agro fotæller, at man på de seneste kurser var vi alle processer i gennem, både teoretisk og praktisk, manuelt og med trådløs dataoverføring af 'shape-filerne', således at alle deltagere er klædt godt på og klar til, når solen og temperaturen igen melder tid til at komme i marken.

Ejer egne data

Der er i tiden en stor diskussion om, hvem der ejer de data, som opsamles på markerne, og her kan Poul Halling fortælle, at de maskindata og markdata, som ligger sikkert i MyJohnDeere tilhører den enkelte landmand.

- Du bestemmer og administrerer selv i et indbygget autorisationssystem, hvem der har adgang til dine maskin-og agronomiske data, og hvem der skal have lov til at kikke med, eller hjælpe dig med at administrerer dette, fortæller han.