Morten Bonnerup opnår stabilt gode resultater år efter år, men mener ikke selv, at han gør noget specielt. Måske i sig selv en pointe.
Ingen trylleformular bag solide resultater
Rasmus Dalsgaard 28.06.12 | 13:12Morten Bonnerups opskrift på stabile, gode produktionsresultater - og økonomi - i mælkeproduktionen er egentlig ganske enkel.
Det handler om at få meget mælk i tanken, og tingene skal gøres enkelt, og man skal ikke lade sig friste af den første, den bedste hokuspokus-løsning.
Selv har Morten Bonnerup svært ved at se, at han gør noget specielt, der er værd at tale om. Men spørger man hos kvægbrugskonsulenterne hos LandboThy, fremhæver de netop den stabilt gode drift, der konstant placerer ham højt på skalaen over de gode bundlinjer.
Så derfor er hans måde at gøre tingene på selvfølgelig interessant at studere lidt nærmere.
Han har drevet ejendommen i Skovsted nord for Thisted siden 2000. Han byggede den nuværende stald i 2001, og besætningen består af 100 årskøer.
- Vi har en enkel hverdag og en enkel drift og ændrer ikke ret meget fra år til år.
- Jeg er nok lidt konservativ og hopper ikke med på det første, det bedste og laver ikke bare om på noget, der fungerer.
- Hvis man skal eksperimentere, så er det vigtigt, at det er noget, der er rimeligt velfunderet, mener Morten Bonnerup og tilføjer, at et ikke er alt nyt, der er godt.
Det handler om mælk
- Min filosofi er, at vi skal gå efter mere mælk. Det er der penge i.
- Mere mælk betyder, at så er der penge til at betale regningerne. De skal nok komme. Mælken er det eneste, vi har at betale med, og jeg mener ikke, at vi kan spare os ud af alting, siger han.
Hans idé er i øvrigt, at højere ydelse i besætningen bedst opnås ved at gå efter at hæve ydelsen på den lavestydende ko.
- Hvis vi kan det, giver det noget.
Det er den mulighed, vi har. Hvis en ko giver for lidt mælk, så skulle den gerne blive fed, så den kan slagtes, for vi giver samme foderration til alle de malkende køer, så den æder det samme som de andre. Andet kan vi ikke styre, siger Morten Bonnerup.
Men højere mælkeydelse kan ifølge Morten Bonnerup også købes for dyrt, siger han og understreger, at det således er en balancegang at presse ydelsen i vejret.
En enkel hverdag
Morten Bonnerups klare filosofi om at fokusere på besætningens ydelse går hånd i hånd med et ønske om at hverdagen skal være enkel.
Gang på gang understreger han som nævnt, at han ikke gør noget specielt, og at han ikke har en magisk formel.
Fuldfoderblanderen er da også ganske ordinær og helt uden avanceret udstyr.
- Der er bare en simpel vægt, og der er heller ikke udstyr til at styre blandingen. Den blander, mens jeg fylder den, og så er den noget nær færdig, når det sidste er fyldt i. Vi hælder selvfølgelig foderemnerne i en fast rækkefølge, som sikrer, at de emner, der skal blandes mest, kommer i først, forklarer han.
Samme ration til alle
Hos Morten Bonnerup blandes der to forskellige rationer. En til de malkende køer og en til goldkøer og kvier - dog er kvierne på græs det meste af sommeren.
Udfodringen sker dog ad to gange hos de malkende køer, og det er for at få dem igennem malkestalden.
- Så ved de, at der er friskt foder, når de er malket, siger Morten Bonnerup.
Hos kvier og goldkøer fodres der en gang dagligt.
Morten Bonnerup begyndte først at fodre sin besætning med fuldfoder i forbindelse med ibrugtagningen af den nye stald i 2001.
Fuldfoderblanderen er en 20 kubikmeter vertikalblander af mærket Strautmann.
Konstant foder
Rationen til køerne består af halvt græs og halvt majs samt rapskager, sojaskrå, valset hvede, lidt melasse, lidt beskyttet fedt og lidt halm
Græsset er fra slæt 1-3, som lægges i lag i siloen, så der hele tiden bruges af alle tre slæt i hver blanding. Målet er at fastholde et konstant foder og undgå at skifte fra en græskvalitet til en anden i løbet af året.
Morten Bonnerup har nemlig erfaret, at køerne hver gang registrerer ændringer fra det ene slæt græs til det næste, og det, mener han, går ud over foderoptagelsen og dermed ydelsen.
Fjerde slæt kommer i bunden af majsstakken, mens femte slæt bruges til kvierne.
Et puslespil med to siloer
Morten Bonnerup har to siloer, og målet er at have græsensilagen i den ene og majsen - ovenpå fjerde slæt græs - i den anden. Udfordringen er så at opfodre majsensilagen, så siloen er tømt til den nye græssæson og så stadig have græsensilage i den anden, som så i den efterfølgende sæson kommer til at rumme majsensilagen.
- Det er lidt af et puslespil at få til at gå op, for vi har jo ikke mere silokapacitet, end vi skal bruge, siger han.
Relaterede artikler
Tags
Mest læste nyheder
Gods ved Næstved nedbrændt
20.06.13 | 10:33
Deutz Fahr har fået nyt logo
20.06.13 | 08:47
Tyske minilæssere til mange opgaver
20.06.13 | 09:33
40 år med fart på
19.06.13 | 16:05
Grund til fest hos de grøn-gule
19.06.13 | 08:45
Flere nyheder
Der er fundet salmonella i minimajs
18.06.13 | 12:56
Europa ruster sig mod klimaforandringer
18.06.13 | 12:42
Alt for mange sløser med ensileringen
18.06.13 | 11:58
Danske fødevarer har gode eksportmuligheder
18.06.13 | 11:23
Landbrug & Fødevarer klar til at lægge sag an mod staten
18.06.13 | 10:32
Aktuelle job
Agronom
Bionaturgas Danmark
Landbrug / Agro - tekniker
Lantmännen Danpo
Produktkonsulent til store landbrug
Anonym
Ridelærer / Deltid
Ommersyssel Rideklub
Maskinfører / Landbrugssmed
Gamle Mursten ApS
Kilde: Ofir.dkSeneste artikler
Landbrugselever flytter gerne
20.06.13 | 11:20
0
På Gråsten Landbrugsskole har man oplevet, at flere elever kommer langvejs fra for at uddanne sig til landmand eller tage landbrugets lederuddannelse.
Gods ved Næstved nedbrændt
20.06.13 | 10:33
0
Det skyldes formentlig nattens lynnedslag, at godset Sparresholm ved Næstved nedbrændte i nat. Det historiske familiegods stammer fra 1200-tallet.
Minimer køreskaderne i græsmarken - og tjen penge
20.06.13 | 11:01
0
Ved at have en bevidst strategi, om hvordan der køres i marken, kan der hentes penge hjem til bedriften.
Udvalgte artikler
Landbrugsmaskinproducenten Cimbria er den bedste i Nordjylland
18.06.13 | 14:45
0
Morgenavisen Jyllands-Posten har haft Dansk Aktie Analyse til at vurdere hvilke 50 virksomheder der klarer sig bedst i Nordjylland, og vinderen blev Landbrugsmaskinproducenten Cimbria.
Fåreflok bidt ihjel af ulv
18.06.13 | 13:44
0
Ny undersøgelser tyder på at der allerede i 2011 var en ulv på spil i det sydlige Thy.
Hveden faldt - og steg så igen
18.06.13 | 10:09
0
På grund af regn blev det forventede prisfald i hvede ikke til noget.














Byggeteknik.dk - Format til mere
Maskinteknik.dk - Format til mere
Grønteknik.dk - Format til mere
Fritidsmarkedet.dk - Format til mere
Jordbruksaktuellt - Format til mere
Entreprenadaktuellt - Format til mere
Bedre Gardsdrift - Format til mere

Cookie- og privatlivspolitik


Kommentarer
Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.