I en redegørelse til Trine Torp (SF) oplyser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, om de danske gødskningsnormer efter seneste ændring er højere eller lavere end gødningsnormerne i sammenlignelige nabolande.

Ifølge ministeren betyder udfasningen af de reducerede kvælstofnormer, at afgrøderne kan gødes til økonomisk optimum:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kvælstofnormen i Danmark er for nogle afgrøder højere og for andre lavere i forhold til Tyskland, Polen og Nederlandene. Det er dog ikke muligt at foretage en entydig sammenligning for niveauet af kvælstofnormer med andre lande alene ud fra kvælstofnormens størrelse. Det skyldes, at der i de enkelte lande anvendes forskellige metoder til at fastsætte mængden af kvælstof, der kan tilføres afgrøden, og at der er forskel på, hvordan kvælstofnormer og kvælstofbehov reguleres, forklarer ministeren.

I Tyskland reguleres kvælstoftilførslen på baggrund af kvælstofoverskud, hvilket maksimalt må udgøre 60 kg per hektar på bedriftsniveau - beregnet som 3-årigt gennemsnit.

Polen fastsætter kvælstofnormer for udvalgte afgrøder for landbrugsarealer placeret i nitratfølsomme områder.

Yderligere omkostninger?

Med hensyn til beskyttelse af grundvandet arbejder GEUS på, hvilken betydning den øgede kvælstofbelastning, som følge af Fødevare- og Landbrugspakken, har for de enkelte grundvandsforekomster.

Beregningerne viser, at der ikke vil være anledning til at iværksætte nye kompenserende indsatser i 2016 for så vidt angår nitrat, hverken for ler- eller sandjorde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke muligt at sige noget mere præcist om, på hvilket tidspunkt de vandforbrugere, der har gavn af indsatsen, eventuelt vil kunne opleve yderligere omkostninger. Det skyldes, at der generelt kan være en tidsforskydning på flere år fra det tidspunkt, hvor nitrat, der udspredes på jorden, eventuelt vil nedsive til grundvandet. Kommunerne kan dog på baggrund af en konkret vurdering beslutte at gennemføre indsatser for at reducere kvælstofudledningen, før nitraten findes i grundvandet, oplyser Esben Lunde Larsen.

Ikke øget belastning

Med hensyn til pesticider i grundvandet har Miljøstyrelsen vurderet, at udfasningen af normen ikke forventes at føre til en øget belastning som følge af pesticidanvendelsen:

- Langt de fleste fund i overvågningen stammer fra tidligere brug af pesticider, der i dag er forbudt. Med hensyn til de små, private boringer kan jeg bekræfte, at de generelt indvinder vand fra øvre dele af grundvandsmagasinerne, og at de dermed er mere sårbare over for forurening end boringer, som indvinder vand fra dybere grundvandsmagasiner. Det gælder i forhold til nitrat, pesticider og andre stoffer, som kan nedsive fra jordoverfladen, og hvad enten boringerne er beliggende på sand- eller lerjorde, fortsætter ministeren.

Ingen grænseværdi

Han peger samtidig på, at erfaringen fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand er, at forekomst og koncentrationsniveauer af pesticider målt i drænvand ikke kan anvendes til at vurdere, hvorvidt et pesticid vil kunne måles i grundvandet og hvilke koncentrationer, der i givet fald er tale om.

Der er i øvrigt ingen grænseværdi for pesticider i drænvand. Målte koncentrationer i drænvand kan derfor ikke sammenlignes med grænseværdien for drikkevand og grundvand:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For så vidt angår nitrat-målinger i drænvands udløb, kan det oplyses, at drænvand er vanskeligt at anvende til overvågning af grundvandet, da der vil være store lokale forskelle. På lerjord kan en del af drænvandet repræsentere nydannet grundvand, men da der sker omsætning af nitrat i jorden, kan indholdet af nitrat i drænvandet ikke generelt anvendes som udtryk for indholdet i grundvandet. På sandjord kan en del af drænvandet repræsentere højtliggende grundvand, men der kan igen forekomme omsætning af kvælstof ved vandets passage gennem jorden, hvorfor drænvandets indhold af nitrat ikke generelt kan anvendes til beskrivelse af indholdet i grundvand, slutter miljø- og fødevareministeren.