Baggrunden for at montere bælter på traktorer, mejetærskere og maskiner er at få et alternativ til en bred hjulmontering, som er svær at manøvrere rundt med på de fleste danske landeveje. Bælterne har et markant mindre tryk på underlaget sammenlignet med en traditionel hjulmontering, idet kontaktflade mellem bælte og underlag er markant større - det er ren logik.
Det er bare ikke logisk, at bæltekøretøjer er ulovlige på de danske landeveje, da de efter færdselsloven trykker for meget sammenlignet med en traditionel hjulmontering.
Hvem trykker mest?
De nuværende regler på området for bæltekøretøjer fortæller, at totalvægten på et køretøj, helt eller delvist forsynet med bælter, ikke må overstige 4.000 kg pr. meter af afstanden mellem den forreste og bagerste løberulle, dog højest 16.000 kg.
- Dette rækker dog ikke langt, og derfor har færdselsgruppen henvendt sig til Trafikstyrelsen, fortæller Mogens Kjeldal, som sidder med i færdselsgruppen, der også består af repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri samt Danske Maskinstationer og Entreprenører.
Trafikstyrelsen er kommet med et nyt forslag, hvor der kan gives tilladelse til et samlet bæltetryk på 7.500 kg på den første meter og efterfølgende 5.000 kg på de følgende meter. Dog må den totale vægt ikke overstige 5.000 kg pr meter.
- En traktor helt forsynet med bælter, hvor afstanden er 2,8 meter må dermed have en totalvægt på 17.400 kg, fortæller Mogens Kjeldal, men bemærker, at traktorens totalvægt på maksimalt 5.000 kg pr. meter desværre begrænser traktoren til en totalvægt på maksimalt 14.000 kg.
- Det helt groteske er, at en traktor med traditionel hjulmontering må have en totalvægt på op til 18.000 kg, bemærker Mogens Kjeldal.
Svaret skal findes i, at Trafikstyrelsen sammenligner totalvægten for bæltekøretøjerne med lastbiler, hvor totalvægten på 32.000 kg kun kan opnås, når afstanden mellem den forreste styrende aksel og bagaksel er over fem meter.
- For at opnå denne totalvægt skal en bæltetraktor have en afstand fra forreste til bagerste trykrulle på 6,4 meter, hvilket er meget urealistisk, påpeger Mogens Kjeldal.
På en blokvogn
Det nye forslag fra Trafikstyrelsen giver lov til, at én enkelt bæltemejetærsker kan færdes lovligt på danske landeveje. Dette er en Claas Lexion 670.
- Forslaget, er derfor utilfredsstillende, og alternativet er, at alle bæltekøretøjer skal fragtes på blokvogne, men fakta viser bare, at landbrugsmaskinerne trykker langt mindre ved at køre selv:
En fire-akslet lastbil med totalvægt på 32 ton trykker med 6,4 ton pr. meter.
En selvkørende Grimme Rextron roeoptager med bælter vejer også 32 ton, men trykker 5,42 ton pr meter.
- Hvis en roeoptager transporteres på en blokvogn, vil det ske på en seks-akslet blokvogn med en total vægt på 52 ton, hvoraf 26 ton ligger på de forreste tre aksler og 30 ton på de bageste tre aksler. De bageste aksler har en indbyrdes afstand på 1,36 meter. Der er således placeret 30 ton indenfor en afstand på 2,72 meter svarende til 11 ton pr. meter.
- Med dette eksempel ser vi ikke begrundelsen for, at totalvægten med bæltekøretøjer skal begrænses til 5.000 kg pr. meter. Hvis Trafikstyrelsens bekymringer angår broerne eller enkelte broer i et lokalområde, er det sandsynligvis heller ikke muligt at benytte broerne med blokvognstransport, og der må laves alternative ruter under alle omstændigheder, påpeger Mogens Kjeldal
Han understreger også, at hvis en roeoptager køres på en blokvogn, vil højden overstige fire meter, som ikke gør fremkommeligheden lettere. Trafikmæssigt kan der også komme problemer, når roeoptageren skal læsses af og på blokvognen, som skal foregå på fast grundlag, og da det ofte er vejen, må trafikken standes delvist eller helt i 20 til 30 minutter.
- Den helt groteske situation er, hvor en almindelig hjultraktor med en tilladt totalvægt på 18 ton medbringer en traktor af samme størrelse og vægt, men forsynet med bælter, på en blokvogn fordi bæltetraktoren ikke selv lovligt må køre på offentlig vej. Så er både totalvægt, bredde og længde forøget, fortæller Mogens Kjeldal.
Konkurrenceforvridende
I høsten 2011 og 2012 glemmer de fleste nok sent, da høstforholdene var ekstremt våde i Danmark.
- Høsten var kun muligt mange steder med bæltekøretøjer, og forskerne fortæller os, at vi må indstille os på klimaændringer, som kan betyde mere koncentreret nedbør. Kommer nedbøren i perioder med høst af afgrøder er bæltekøretøjer afgørende for at få høsten bjærget. Det er ikke kun korn til foder, det drejer sig om, men også specialafgrøder fra kartofler og sukkerroer til grønne ærter.
- Vi ser en alvorlig konkurrencemæssig forskel fra andre europæiske lande, hvor bæltekøretøjer har tilladelse til at køre på offentlig vej.
Mogens Kjeldal gør opmærksom på, at vi har et stort behov for en afklaring, som giver vilkår for produktion af foder og fødevarer på lige fod med de øvrige europæiske lande, som vi sammenligner os med.
