En konkursramt maskinstation og 10 hektar jord, der er ubrugelige til dyrkning. Det er facit for Kurt Andersen, økologisk planteavler og kødkvægsproducent i Malling syd for Aarhus, efter at han i syv år har kæmpet med myndighederne om årsagen til en vandforurening, som udgør en potentiel trussel mod det lokale vandværk.
Det begyndte med en prøve, som forsyningsvirksomheden AarhusVand tog i et magasin, som leverer vand til driften på Østerskovgård, Kurt Andersens slægtsgård. Her dyrker han cirka 100 hektar med korn, hestebønner, ærter og græs plus har en besætning af kødkvæg.
Vandprøven fik - blandt andet med rester af BAM og bentazon - de røde lamper til at blinke i Aarhus Kommune. Da der jo ikke var noget at komme efter på den økologiske bedrift, besluttede miljøafdelingen at foretage en historisk undersøgelse af ejendommen for at finde forureningskilden. Her stak det i øjnene, at Østerskovgård i nogen tid havde fungeret som maskinstation. På det grundlag fandt miljøfolkene det sandsynliggjort, at pesticidresterne var resultatet af en punktkildeforurening - altså afløb fra en vaskeplads. Med årsagen således placeret gav de Kurt Andersen påbud om at foretage en række prøveboringer med det formål at bestemme forureningens udbredelse. Anslået pris: 250.000 kroner.
Intet gravet ned
De penge hverken kunne eller ville Kurt Andersen betale.
- Jeg drev kun maskinstationen konventionelt fra 1991 til jeg blev økolog i 1998, og i den periode sprøjtede jeg udelukkende korn - mit eget og det jeg passede for andre. Derfor ved jeg, at jeg aldrig har brugt Prefix og bentazon. I øvrigt var marksprøjtning en beskeden del af forretningen: Jeg havde for eksemple aldrig en sprøjtevogn, fortæller Kurt Andersen.
Han bedyrer desuden, at intet er gravet ned på ejendommen, ligesom den heller ikke rummer nogen mergelgrave. Det gør derimod en naboejendom, hvor en mergelgrav grænser op til det samme vandmagasin, som på Østerskovgård satte hele sagen i gang.
- Det har jeg påpeget mange gange over for kommunens og vandværkets folk, men de har ligesom besluttet sig for, hvor forureningen stammer fra. Det er vel også derfor, at de ikke undersøger en anden naboejendom, som jeg drev maskinstationen fra i 1983-91. Men her spiller det nok også ind, at den ejendom i dag er ejet af kommunen, mener Kurt Andersen.
For ham endte sagen foreløbigt med, at han erklærede sig konkurs med sin maskinstation. Men der stoppede sagen ikke.
Flere prøveboringer
I 2012 overtog Region Midtjylland sagen, og de gennemførte en lang række prøveboringer på ejendommen, heriblandt 18 på en 10 hektar stor mark, som derefter ikke længere kunne dyrkes. Som kompensation fik Kurt Andersen tilbudt et engangsbeløb på 30.000 kroner og en årlig erstatning på 1.469 kroner pr. prøveboring i max tre år. Aftalen omfattede desuden en afværgeboring, så det forurenede vand kunne pumpes væk og ikke true grundvandet.
Kurt Andersen takkede nej til tilbuddet.
- Beløbet er ikke meget i forhold til, at man kan hente 80.-100.000 kroner i dækningsbidrag på sådan et stykke jord. Derudover ville de pumpe vandet fra afværgeboringen ind i en skov, som jeg driver økologisk. Det kunne jeg ikke leve med, konstaterer han. Regionen truede herefter med ekspropriation. Det gav Kurt Andersen kolde fødder.
- Som beboere i et lokalsamfund kan vi ikke holde til sådan en optrapning af konflikten. Vi lever også af at sælge oksekød fra stalddøren og i den lokale Brugs, fortæller han.
Frivillig økolog
Fra naboer og andre i landsbyen har der været trælse bemærkninger, men flere støtteerklæringer, så Kurt Andersen og hans kone bliver på Østerskovgård - omend fristelsen til at sælge indimellem er stor. Han vil dog ikke imødekomme Aarhus Kommunes ønske om en aftale, der i form af en klausul skal gøre dyrkning på ejendommen sprøjtefri.
- Jeg er frivillig økolog og vil ikke være andet. Men kommunen er velkommen til at købe ejendommen til at lave skovrejsning, foreslår Kurt Andersen. Han er i dag skuffet, frustreret og vred - også på TV2, som bragte et indslag om sagen uden at give ham en fair chance for at fortælle sin version.
- Status er, at man har fundet rester af sprøjtemiddel i vandet, men aldrig nogen forureningskilde. Konklusionen er rent gætteri, og jeg fortryder nu, at jeg bidrog til kommunens historiske undersøgelse. For den blev en total forvrængning af virkeligheden, mener Kurt Andersen.
