Når man i denne tid kører mod den tyske grænse syd for Tønder, kan man ikke undgå at se de høje bakker, der er kommet på toppen af ådiget. De rager mange meter op i vejret. Og gravemaskinen fra entreprenørvirksomheden Otto Chrestensen A/S var stadig i gang mandag eftermiddag med den store skovl, der blev kastet ud i Vidåen og kom op igen fyldt med sand.

Der er tale om sand, der bliver slæbt med vandet gennem hele Vidå-systemet. To steder i Vidåen er der udført såkaldte "sandfang". Her samles sandet og kan fjernes, før det føres endnu længere ned i Vidåen og stopper vandløbet til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tusindvis af kubikmeter sand bliver halet op af vandet hvert år og op på diget. Her får det dog ikke lov til at ligge ret længe. Landbrugsvirksomheder afhenter sandet og bruger det blandt andet som vejfyld ude på markerne.

Se fotograf Erik Egvad Petersens billeder fra Vidåen i fotogalleriet øverst på siden.