Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

I Thy har landboforeningen fokus på de unge nye landmænd

Af MAN? - 13. mar. 2019 KL. 10:10

LandboThy holdt mandag generalforsamling med cirka 140 deltagere. Formand Leif Graversen kan kigge tilbage på 100-års tørken og en kåring som årets elevplads.

2018 var året, hvor LandboThys kvægteam vandt rådgivermatchen, og LandboThy blev årets elevplads og der igen kunne præsenteres et stabilt regnskab for foreningen, sagde Leif Gravesen i sin beretning.

2018 var et år, der i landbrugets tegn vil blandt andet blive husket for 100-års tørken, Brexit og rigide regler og kontroller.

Leif Gravesen opfordrede pengeinstitutterne til at se mere langsigtet på erhvervet, blandt andet for at give plads til at få flere unge ind i erhvervet. Netop unge-indsatsen var også et område, der fyldte i beretningen, hvor formanden kunne fortælle, at LandboThy allerede nu arbejder på en strategi blandt andet med et samarbejde med landbrugsskolerne.

LandboThys administrende direktør Henrik H. Galsgaard præsenterede årsregnskabet for 2018 med et stabilt resultat på 725.000 kroner. Året bød på både generationsskifte i medarbejderstaben, tilgang af nye kunder og medlemmer samt stor loyalitet hos eksisterende.

Han afsluttede med at takke for ordet, samarbejde med bestyrelsen og stor ros til de utroligt dedikerede medarbejdere i LandboThy.

Genvalg til formand

Første punkt under valghandlingen var direkte valg af bestyrelsesformand. Leif Gravesen blev valgt uden modkandidater og kan i 2019 kan fortsætte arbejdet som formand for LandboThy.

På valg var desuden Flemming Nielsen og Morten Bonnerup, som begge takkede nej til genvalg.

Nyvalgte til bestyrelsen blev Mads Tjener, Boddum og Erling Futtrup, Tvorup.

For sidste år uddelte LandboThy Jens Ejner Vilsbølls Mindelegat på 10.000 kr. til Arne Overgaard, 29 år fra Thisted. Arne overtog i juli 2018 halvdelen af svinebruget Munkholm I/S. Arne forventer på sigt at overtage resten af gården og skabe et landbrug med den nyeste teknologi med fokus på høj dyrevelfærd og miljø.

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer sluttede aftenen af med et spændende oplæg om landbrug og klima, han konstaterede, at nordvestjyder gerne vil producere bæredygtigt, med baggrund i at bedriftens bundlinje styrkes.????

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame