Verden over står landmænd med den samme udfordring om at producere bæredygtige fødevarer til forbrugervenlige priser. Derfor anvender moderne landbrug i stigende grad større og mere effektive maskiner, som både skal fungere i marken og på almindelig vej. Med Michelins To-i-en-teknologi har 6.700 forskere i den franske dækgigants R&D-afdeling skabt landbrugsdæk, som både minimerer strukturskader på jorden og er effektive på vej. Den teknologi har netop modtaget en guldmedalje ved Sima 2017 Innovation Awards.

Michelins teknologi gør det eksempelvis muligt at lave landbrugsdæk, som ændrer form og 'fodaftryk' afhængigt af dæktryk og anvendelse - eksempelvis et fodaftryk, der er 20 procent større under markarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med To-i-en-teknologien kan landbrugsmaskiner nemlig køre med ekstremt lavt dæktryk, og det øger dækkets kontaktflade med jorden. Det giver den fordel, at vægtfordelingen spredes over et større areal, hvilket forebygger strukturskader samtidig med, at kraftoverførelsen og grebet i underlaget bliver forbedret.

Kører landmanden derimod med højere dæktryk, transformerer dækket sig, så kun den centrale del af dækmønsteret griber fat i vejen. Det gør almindelig kørsel på vej til en mere behagelige oplevelse alt imens brændstofforbruget falder og sikkerheden bliver forbedret.

Som repræsentant for Michelin Gruppen kunne Emmanuel Ladent, direktør for Michelins landbrugsforretning, modtage den prestigefyldte pris.

- Det er et privilegium at modtage SIMA Innovation Gold Medal på vegne af det dedikerede team hos Michelin. Vores To-i-en dæk er en reel nyskabelse i industrien og det seneste eksempel på den lange række af innovative dækteknologier, som Michelin står bag. Herunder vores Ultraflex-teknologien og vores Connected-dæk. Vi ser frem til at præsentere To-i-en dækkene på SIMA i marts 2017, siger han.