Det plejer at være en folkefest med sort røg, vilde motorbrøl og spænding blandt såvel kørere som publikum, når DM i traktortræk finder sted.

I år er det lørdag 8. september kl. 10 til cirka 17.30, at 100 traktorer og deres mandskab kaster sig ud i en vild konkurrence om at blive danmarksmestre i hver af de 15 klasser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det sker på pladsen i Herning, hvor Landsskuet har hjemme.

.- Vi håber på 5.000 gæster, men måske vi skal skrue forventningerne en smule ned, når nu vejret ikke ser for lovende ud, fortæller Lasse Højbo Jansen, som sammen med Anders Visgaard Jensen er formænd for styregruppen bag DM i Traktortræk.

.- Vi er 100 frivillige til at hjælpe med arrangementet, og det første møde fandt sted i november, så det er lang tids planlægning, som nu skal udmunde i en forhåbentligt rigtig god dag, fortæller Anders Visgaard Jensen.

De to formænd håber dog på, at regnvejret kan betyde, at maskinstationer ikke kan ensilere majs, og mange bedrifter ikke kan fortsætte såningen, så der er tid til at komme til DM i traktortræk.

I alt stiller 92 traktoer op til DM i traktortræk 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Otte røde traktorer

Case IH er guldsponsor til DM i traktortræk, og den lokale Case IH-forhandler, Maskincentrum har sat otte røde Case IH-traktorer til rådighed for DM i traktortræk.

I alt vil syv Case IH traktorer være med lige fra en Case IH Luxxum 120 til en Case IH Magnum 380 CVX.

Desuden vil der være udstillet en Farmall H, som er en veterantraktor, på Case IH standen. På denne stand kan man købe merchandise som tøj, kasketter, paraplyer og meget mere i de ægte, røde farver og logoer.

Fire af de otte traktorer til fungere som bugsere-traktorer til de trækkende traktorer i DM, mens de sidste fire traktorer vil sørge for at trække slæden tilbage, samt gøre banen klar til næste traktor.