Maskinbladet, Sima.

Köckerling kunne på Agritechnica 2015 vise hydrauliske stenudløser frem på producentens Vector harve, som en prototype. På Sima 2017 kan Köckerling nu vise systemet frem som en løsning der er klar til salg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hydrauliske stenudløser giver os mulighed for at få rammen på harven til at have en markant længere holdbarhed, fortæller Stefan Kröger, der er marketingansvarlig hos Köckerling.

- Dette skyldes, at en fjedreudløsning vil fjedre langsomt tilbage og hurtigt frem igen, hvilket giver en hård belastning af harve-rammen. Desuden går vi fra et udløsertryk på 520 kg til 700 kg, når vi går fra fjedre til hydraulisk udløsere.

Sensor i stemplerne

Köckerling er desuden klar med løsningen for præcis indstilling af arbejdsdybden ud fra en lille terminal i kabinen:

- I stedet for at vende sig om i stedet og se ud på en skala, så kan det foregå i kabinen, hvor et lille display viser, hvilken dybde harven arbejder i. Ved hjælp af sensor på de hydrauliske dybdehjul forrest på harven, kan displayet vise den nøjagtige dybde, også når den ændres hydraulisk.

En sensor i stemplerne ved præcis hvor stempelstokken befinder sig, og på den måde kan dybden stilles meget præcist.