Demonstrationsarealet med de mange parceller af vinterhvede er anlagt på em bakketop med JB3-4 jord. Ud over forskellige såteknikker testes også bejdse- og manganmidler samt tildeling af kunstgødning.

Hvorfor udvintrer hveden?

Planteavlskonsulenterne hos LMO håber med en storstilet undersøgelse at kunne løse gåden om, hvorfor hveden udvintrer.

Helge Plougmann Nielsen  01.11.12 | 13:40

Hvert år betyder udvintrede afgrøder ekstra omkostninger til omsåning og tab af udbytte for planteavlere. Hvorfor afgrøderne udvintrer, kan der være mange grunde til ? nogle faktorer er kendte og dokumenterede, mens andre faktorer er gisninger og fornemmelser, der er vanskelige at efterprøve i egentlige forsøg.

For at komme tættere på svaret, har planteavlskonsulenterne hos LMO på Viskum Hovedgaard anlagt storparceller, hvor stort set alle parametre, som kan have indflydelse på hvedens overvintring, afprøves.

Til anlæg af forsøgene er der anvendt følgende såsæt: Horsch Pronto, Väderstad Rapid, Kuhn Integra rotorharve og såmaskine med skiveskær samt Doublet Record med slæbeskær.

Forskellige pakningsgrader

De fire såsæt har alle etableret parceller efter forskellige former for jordbearbejdning. Forud for såningen er der foretaget følgende jordbearbejdning:

Pløjning

Pløjning + tromling

Pløjning + harvning

En gentagelse af de tre led, men hvor der er pløjet med en Kverneland plov med IP-pakker

Dybdeharvning.

Endelig er der et led hvor der er anvendt en frontpakker foran rotorharven, og der er også et led, hvor der er tromlet efter såning.

Sådybden er vigtig

I forsøg giver vinterhvede sået i fire centimeters dybde det højeste udbytte, og derfor har der også været stor fokus på sådybden i de mange parceller.

- Ved en sådybde på seks centimeter taber vi cirka seks procent af udbyttet. Ved en sådybde på to centimeter reduceres udbytte med en procent, og samtidig forøges risikoen for, at planterne udvintrer, forklarer chefrådgiver Erik Sandal, LMO, i forbindelse med etableringen af de sidste parceller den 10. oktober. Første del af forsøget er etableret den 17. september, og de to forskellige såtider er også en del af forsøget.

- I parcellerne sået den 17. september har vi set en stor variation i fremspiringen. Men kun i en enkelt parcel er vi kommet op på de 95 procent spiring, som der findes i laboratoriet. I hovedparten af parcellerne ligger fremspiringen på cirka 85 procent. En Farmtest i vårbyg viste en fremspiring på kun 78 procent ? og det var i de bedste parceller. Når vi beregner udsædsmængden, er det vigtigt, at vi anvender den forventede fremspiring i marken og ikke det, der opnås i laboratoriet, ellers risikerer vi, at få et for lavt plantetal i marken, pointerede Erik Sandal.

- Den bedste og mest ensartede fremspiring har vi opnået efter ploven med IP-pakker, og også i parceller, hvor der var tromlet efter pløjningen og før såning, er der opnået en fornuftig fremspiring. Til gengæld har en opharvning før såning ikke været en ubetinget succes. På de fleste såsæt ligger fremspiringen på niveau med tromling, men efter Dublet Record var fremspiringen dårligere dér, hvor jorden var harvet, forklarer planteavlskonsulent Rasmus Trads Møller.

Gødning og mangan

For at belyse de forskellige bejdsemidlernes indflydelse på fremspiring og overvintring blev der den 9. oktober etableret parceller med Hereford-hvede, hvor ubejdset udsæd sammenlignes med tre bejdsemidler.

I parcellerne etableret den 17. september og 10. oktober gennemføres der forsøg med tildeling af forskellige former for mangan. Derudover laves der forsøg med efterårstildeling af forskellige typer af kunstgødning.

Planen er, at der i det tidlige forår afholdes et "Erfaringsforum" på demonstrationsarealet, hvor der bliver lejlighed til at se og diskutere de forskellige strategier.

Relaterede artikler

Tags