På Græsland 18 havde Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E) lavet et område med fokus på kørselsstrategi i kløvergræsset. Man havde inviteret tre maskinstationer, som kørte med tre forskellige strategier: 'Ægte' faste kørespor (CTF), Semi-fastekørespor og dogwalk-system.
- Spørgsmålet er, om vi skal holde trafikken i faste kørespor, eller om vi skal fordele kørselspåvirkningen over en større flade ved at anvende meget brede dæk, og ved at hjulene på gyllekøretøjet kører forskudt, så dækkene ikke rammer samme spor - også kaldet dog-walk, fortalte Henning Sjørslev Lyngvig, konsulent hos DM&E på Græsland 18.
- Grunden til, at det er særligt vigtigt at fokusere på at minimere køreskaden i slætgræs, er primært to forhold. For det første er der 4-5 arbejdsgange pr. slæt, og disse arbejdsgange gentages i 4-5 slæt gennem dyrkningsåret. Vi taler altså om mellem 16 og 25 overkørsler af kløvergræsmarken.
For det andet er kløvergræs en flerårig afgrøde. Så en skade i år et, kan få konsekvenser i efterfølgende år, specielt i forhold til køreskade på kløverdelen.
I forhold til faste kørespor er der lavet en række undersøgelser og forsøg ved blandt andet danske og svenske universiteter, der påviser en gevinst i niveauet 500 kroner pr. hektar ved faste kørespor sammenlignet med tilfældig trafik.
Faste kørespor kan igen underopdeles i to principper. Nemlig ægte faste kørespor, hvor alle maskiner kører med en afstand på typisk 12 meter - og semi faste kørespor, hvor den tunge trafik som eksempelvis gyllevogne og frakørselsvogne kører i faste kørespor - typisk med en afstand på 24 meter. og den lettere trafik, som skårlægning kører udenfor de faste kørespor.
10 års erfaringer
De faste kørespor var et varmt emne for ti år siden, men for de fleste blev det ved snakken. I denne form for 'ægte' faste kørespor, er al trafikken samlet i ét spor. Man kalder også systemet for CTF (Control Trafic Farming) i daglig tale.
Erling Kjærs Maskinstation ved Vildbjerg var en de få, som gjorde alvor af snakken og maskinstationen har nu i 10 år tilbudt faste kørespor i græsmarkerne. Når der arbejdes med faste kørespor, anvender Erling Kjær en Kongskilde skårlægger med en arbejdsbredde på 14,4 m og en egen konstrueret gyllenedfælder på 14,4 m.
I mellem de to special-køretøjer køres der med en 14,5 meter rive samt en finsnitter med efterspændt frakørselsvogn.
En af de interessante nyheder på Græsland 18 var en skårlægger med en arbejdsbredde på 14,9 meter under navnet "Sip Silvercut 1500". Skal den anvendes til faste kørespor er Erling Kjær den eneste, der har et system den passer ind i.
Når man arbejder med "ægte" faste kørespor, foretages alle maskinoperationer i de samme spor. Det drejer sig om gyllenedfældning, skårlægning, spredning, sammenrivning, finsnitning og frakørsel, hvor frakørselsvognen er efterspændt finsnitteren, og hvor der skiftes vogn.
Når afstanden mellem sporene er 12 meter, kan der anvendes gyllekøretøjer med 12, 24 eller 36 meter.
Er afstanden mellem køresporene på 12 meter, køres der på 13 procent af arealet ved en dækbredde på 800 millimeter. Ved en køresporsafstand på 14,4 meter, som hos Erling Kjær, reduceres kørslen til 11 procent af arealet.
Semi-faste kørespor
Ved semi-faste kørespor foregår den tunge kørsel med en afstand på typisk 24 meter. Gyllevogn og frakørselsvogn kører med en afstand på 24 meter, gyllevogn kan også køre 36 meter, og de øvrige maskinoperationer foregår imellem sporene. Med 12 meter skårlægger er det muligt at benytte hver andet spor. Finsnitter og rive kører seks meter fra det spor, som gylle- og frakørselsvognen kører i. I alt overkøres 26,7 procent af arealet svarende til en gennemsnitlig arbejdsbredde på 6 meter.
Ofte anvendes der skårlæggere med andre arbejdsbredder typisk 9,5 - 10,5 meter, hvilket giver ekstra spor med 16 procent overkørsel. Semi-faste kørespor kan give over 40 procent overkørsel af arealet.
På Græsland 18 var det Maskinstation Martin Børsting, som viste semi-faste kørespor med en 14,5 meter rive, som i systemet river græsset sammen på 12 meter, og på den måde kører finsnitteren to gange mellem hvert plejespor på 24 meter, hvor frakørselsvogn og gyllevogn kører i.
- Det er et system, som langt de fleste maskinstatoner har udstyret til. Det eneste det kræver er stor displin fra mandskabet på maskinerne, da det er meget vigtigt, at sporerne ligger præcist, hvor de skal, lød det fra Maskinstation Martin Børsting, som også gjorde opmærksom på dæktryksregulering som et vigtigt område:
- På vores Claas Jaguar-finsnitter kan vi både regulere lufttrykket i for- og baghjul, hvilket sikrer en markant mindre skade på kløvergræsset mellem plejesporene.
Nye forsøg
Der er etableret nye forsøg, som skal klarlægge betydningen af overkørsler på græsmarken med hensyn til kløverbestand og græsmarkens holdbarhed. Forsøgene vil kunne give svar på, hvilke kørsler, der eventuelt hæmmer kløvergræssets vækst, og om det er bedre at overkøre hele arealet med skånsom dækmontering eller om faste kørespor, som giver en mindre overkørsel af arealet, er at foretrække.
Hvilken betydning jordtypen har og hvilken betydning de forskellige kløvergræsblandinger har, mangler der også svar på.
