Morgenerne starter noget anderledes for Lars Hvidtfeldt på det falsterske Gl. Kirstineberg Gods, efter han i november gik af som viceformand for Landbrug og Fødevarer.
Allerede blot en lille måned efter afskeden, kan Lars Hvidtfeldt mærke forskellen.
- Det er en hverdag, hvor mobilen holder på én opladning, og jeg starter ikke længere klokken 5-6 om morgenen med at gå igennem dagens nyheder og at tænke på strategi i forhold til, hvordan jeg skal møde pressen. Det er en stor omvæltning for mig, at jeg ikke længere skal tænke strategisk, fortæller han.
Nu driver han godset, som han har haft siden 2002, på fuld tid sammen med sin kone. Godset har både afgrøder som sukkerroer og græsfrø, men i også de pottegroede juletræer, som ikke underligt på grund af årstiden har taget en del fokus, siden han sagde farvel til Landbrug og Fødevarer.
- Her er der alle mulige andre opgaver og et andet flow. Jeg har en planteskole, hvor jeg har meget travlt med at få juletræerne afsted. Det er gået godt med det i år, siger han.
Har sat store aftryk
I et kvart århundrede har han arbejdet for at varetage landbrugets interesser. Han startede i 1993 som fuldmægtig i Landbrugsraadet. Siden blev han vicedirektør på Landbrugsraadets kontor i Bruxelles og også direktør for Sydhavsøernes Landboforening.
Når han ser tilbage på tiden i Landbrug og Fødevarer, er det med en vis tilfredshed.
- Jeg har været med i gamet i mange år. Jeg var med til at danne L&F i 2009 som en samlet landbrugsorganisation og interessevaretagelse, og det synes jeg, vi er lykkedes rigtig godt med, siger han.
Det er de store aftryk, han har været med til at sætte, som han husker bedst.
- Jeg har haft hovedansvaret for en del af de store aftryk, og det vil jeg tage med mig og huske tilbage på, lyder det fra den afgåede viceformand.
Det er højdepunkter, der har været med til at skubbe landbruget politisk i nye retninger.
- Dels har vi lavet kommunikationskampagner, som endte med, at borgerlige partier gik til valg på, at de ville gøre noget godt for landbruget, og det er et resultat af, at vi er lykkedes med interessevaretagelsen, fortæller han og fortsætter:
- Dels har vi også fået gjort op med den måde, man regulerede erhvervet førhen, og det var sådan set en supertanker, vi sendte op ad Susåen. Det er fortsat en stor opgave for min efterfølger, som er meget vigtig for erhvervet, lyder det fra Hvidtfeldt.
Så var der også oprettelsen af rådgivningen Seges, hvor han selv blev formand, som står klart i hukommelsen.
- Jeg var med, da vi transformerede L&F gennem en række organisationsændringer. Blandt andet oprettelsen af Seges, som var en meget stor ting, der gjorde organisationen bedre for landmændene. Det er med til at gøre L&F til en stor, velsmurt maskine, siger han.
Store udfordringer for landbruget
Men selvom Lars Hvidtfeldt kan sætte hak ved en del fuldførte projekter fra sin tid i spidsen for landbruget, så mener han stadig, der er grund til at smøge ærmerne op for hans efterfølger.
- Som jeg ser det, så står landbruget overfor to udfordringer. Mange har en mening om os, og hvordan vi skal producere. Vi skal have genskabt stoltheden hos befolkningen over vores fødevarer, siger han og fortsætter:
- Samtidig står landbruget som erhverv i en af de værste kriser - værre end finanskrisen i 2008. Men hvis vi gør det rigtigt, så kan landbruget udnytte de forretningsmuligheder, der ligger i bæredygtighed. Vi har været for dårlige til at lave den kontrakt med samfundet omkring bæredygtighed og klima, lyder det.
Han mener dog, der er en vej frem, hvis landmændene formår at tænke på både økonomi og bæredygtighed i fremtiden.
- Vi kan finde nye muligheder, hvis vi formår at bruge den dobbelte bundlinje - altså klimabundlinjen og den anden bundlinje. Hvis vi arbejder på fortsat at producere med mindst mulig udledning og aftryk som følge af en bedre udnyttelse af ressourcer, vil vi også kunne øge indtjeningen.
- Det er bæredygtigt, men skal fortælles rigtigt, så giver det også grundlaget for at få genskabt kontrakten med samfundet.Hvis vi arbejder på fortsat at producere med mindst mulig udledning og samtidig forstår at øge indtjeningen, så er vi nået langt, siger han.
En af de muligheder, som Lars Hvidtfeldt fremhæver, er proteindyrkning. Her mener han netop, man kan finde mulighed for at skabe bæredygtigt landbrug og tænke på profit samtidig.
- Vi arbejder i Dansk Protein Innovation på, hvordan vi kan finde nye muligheder for at dyrke protein bæredygtigt. Proteiner er udråbt af FN's Klimaråd til en af verdens største udfordringer, og vi er selv storforbrugere til produktionen. Vi kan være med til at knække den kode, siger Lars Hvidtfeldt, der er i spidsen for foreningen.
Robotter og færre heltidsbrug
Men der ligger også en opgave og venter, som handler om den fortælling, Danmark skaber om landbruget, mener han. For at kunne følge med udviklingen, er landbruget nødt til også at tænke nyt om sig selv. Det er noget, der ligger Lars Hvidtfeldt på sinde.
- Min største bekymring er, at vi lever i et højomkostningsområde. Vi skal ikke længere end til Tyskland, så er lønningerne meget lavere end i Danmark. Vi har hele tiden sagt, at vi er bedre i Danmark, men det er vi ikke mere - det er de også i udlandet. Så vi skal finde ud af som erhverv, hvordan vi kan tjene penge på andre måder, og det haster, siger han.
Samtidig ser Hvidtfeldt en stor udfordring for landbruget i den skrantende økonomi.
- Det, at erhvervet i mere end 10 år gennemsnitligt har haft en alt for ringe indtjening, er helt uholdbart. Mange landmænd har ikke længere muligheden for at investere i ny produktion eller teknologi og dermed risikerer vi at blive sat mere af. Så det danske landbrug om 5-10 år tror jeg vil se meget anderledes ud, mener han.
Konsekvensen vil ifølge Hvidtfeldt være, at nogle produktioner forsvinder. Løsningen skal findes i innovation.
- Kun nogle få tusinde heltidsbrug vil være tilbage, og der vil være et enormt behov for at få erstattet mange løntunge arbejdsprocesser både i primærbruget og i fødevareindustrien med robotter, hvis vi skal have en chance for at forblive en førende fødevarenation, siger han.
Derfor mener han, at landbruget allerede inden for fem til ti år vil se helt anderledes ud, end vi ser det i dag.
- Der vil helt sikkert også være produktioner vi har idag, som ikke vil være her om 5-10 år, alene fordi produktionen ikke kan konkurrere med andre lavomkostningslande. Vi skal have opfundet nye forretningsmodeller og måske produktioner, siger han.
Landbruget har en god fortælling
Men robotter og nytænkning kan ikke gøre det alene, mener Hvidtfeldt. Der er også en opgave for landbruget i at trække flere unge mennesker til erhvervet. Og det handler i sidste ende om at få formidlet den gode fortælling, som Lars Hvidtfeldt erkender, at man har været ringe til at formidle indtil nu.
- Vi har en god fortælling, og den skal vi være bedre til at formidle, så vi kan få flere ind i landbruget. Vi er bæredygtige og det er fascinerende, at vi er med til at skabe fødevarer til ind- og udland. Det er et sjovt job og der er gode penge ved det. Det skal vi være bedre til at fortælle, siger han.
En kampagne, der ifølge Hvidtfeldt, rykkede ved den fortælling, var Jørgen Leth-kampagnen fra 2011. "Fremtiden er ikke så sort, som den har været", rullede det over skærmen, mens Jørgen Leths velkendte stemme læste op.
- Jeg kan huske, da vi lavede Jørgen Leth-kampagnen, der væltede det ind med uopfordrede ansøgninger, fordi man fik øjnene op for erhvervet. Mere skal der ikke til, tror jeg, for at åbne de unges øjne, mener Hvidtfeldt.
Ny kamp for landbruget venter
Selvom Hvidtfeldts mobiltelefon ikke ringer så meget, som førhen, og han har tid til at dyrke familien og godset, så har det kvarte århundrede i spidsen for landbrugets interesser gjort et uudsletteligt aftryk på ham.
- Jeg ser tilbage på en fantastisk spændende tid midt i orkanens øje. Jeg har oplevet siden Landbrugsrådet i 1993, hvor velfungerende et system, vi har. Jeg tror mange landmænd ikke tænker over, hvor vigtig organisationen er for os. Jeg har set, hvordan de tænker for os og taler vores politiske sag. Det er noget, jeg vil tage med mig. At jeg har set, hvor stort et arbejde, folk i organisationen gør for os landmænd hver eneste dag. Det er så vigtigt, at vi har den organisation, siger han.
Men aftrædelsen som viceformand betyder dog ikke, at Hvidtfeldt lægger kampen for landbruget bag sig.
For udover flere bestyrelsesposter, som han fortsat besidder i landbrugs-regi, så er han også blevet formand for en ny visionær forening. Det er quinoa-avlerne på Falster, som han er gået i spidsen for. Og her spirer allerede en ny kamp, som Hvidtfeldt tror på og er klar til at tage.
- Vi har lige stiftet forening i september, og nu har vi fokus på at lykkes med det her nye landbrugsområde og det tror vi på, så nu skal vi ud og prøve markedet af, fortæller han.
