Hver tyvende kornmark er en CO2-skorsten
Over to procent af det samlede danske CO2-udslip kommer fra et fåtal af humusrige marker, som år efter år bliver pløjet op, selv om det sætter fut i afbrændingen af kulstof. Tåbeligt, at der er EU-tilskud til dyrkningen, mener forskere.
1,6 millioner ton CO2 - godt to procent af det samlede, danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus. Det skriver ing.dk.
Alligevel får landmændene tilskud fra EU til at fortsætte "klima-vanviddet", og det får flere forskere til at råbe vagt i gevær.
Markerne har tidligere været tørvejord. Det betyder, at de på et tidspunkt har stået under vand, som holdt godt og grundigt fast på biomassen. Men i dag er de drænet.
Få marker sætter et meget stort klimafodspor
Når markerne år efter år bliver pløjet op, så kommer der ilt ned i det organiske materiale, og det sætter fut i nedbrydningen. Den slags marker synker derfor cirka en centimeter om året, og konsekvenserne for klimaet er det store CO2-udslip.
De tre-fem procent af markerne udleder stort set al CO2 fra dansk planteavl, mens problemet med den langt stærkere drivhusgas - lattergas - findes på alle marker.
- Det betyder, at den hvede, der dyrkes til svinefoder på humusjordene, sætter et meget stort klimafodspor. Det indgår bare ikke i de gængse livscyklusanalyser, fordi det er for besværligt at indregne de store forskelle mellem jordtyper, konstaterer professor Jørgen Olesen og seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet i en artikel i bladet Aktuel Naturvidenskab.
En utrolig ensidig udmelding fra to ellers dygtige og anerkendte forskere. Mon ikke de er blevet fejlciteret?
Produktion sætter spor, det er uundgåeligt, men det er en noget mere kompliceret sag end bare at kigge på det beregnede udslip af kuldioxid, at sammenligne det fornuftige i at dyrke det ene og det andet det ene eller andet sted.
Dertil kommer, at støtten til et areal i dag er uafhængigt af, om arealet er udyrket, eller der dyrkes korn. Så det er ikke EU-støtten, der får folk til at pløje græsset for at kunne dyrke korn.