Ved leasing af mejetærskere eller andre maskiner er det vigtigt, at der foreligger en klar aftale om, til hvilken pris aktivet kan sælges, når leasingaftalen udløber. Arkivfoto.

Agrologisk

Hver fjerde investerede krone er finansieret ved leasing

Når man skal finansiere et maskinkøb, er leasing et meget populært valg. Der er dog stor forskel på leasingaftaler, ligesom der er en række forhold, man bør gøre sig klart, inden man vælger leasing frem for eksempelvis en købekontrakt

 

Kravet om likviditet og den voksende bevågenhed og krav fra pengeinstitutter gør finansiering af driftsmateriel ved hjælp af leasingaftaler aktuel.

I dag er mere end hver fjerde nyerhvervelse i landbruget finansieret ved leasing. Men før man kaster sig ud i at lease, er det vigtigt, at man er opmærksom på faldgruberne ved leasing, påpeger Poul Østergaard, økonomikonsulent, LRØ i en artikel i novemberudgaven af Agrologisk.

Ved leasing stiller ejeren af maskinen, mod betaling, udstyret til rådighed for landmanden i en periode.

Ved leasing skelnes der mellem finansiel leasing og operationel leasing. Ved finansiel leasing har brugeren risiko og ansvar forbundet med materiellet. Ved operationel leasing ligger risiko og typisk også service og vedligehold hos udlejeren.

Landbruget benytter sig typisk af finansiel leasing, hvilket også er det, der er lettest at sammenligne med finansiering i pengeinstitut. En fordel ved leasing er netop, at der ikke sker en overdragelse af aktivet til landmanden. Dermed har kreditor ejendomsretten til aktivet, og det er ikke nødvendigt at oprette og tinglyse pant deri. En udgift der jo normalt betales af landmanden.

Kræver en klar aftale

Leasingaftaler kan være med til at afhjælpe de store udsving i likviditetsbehovet, der ofte er forbundet med landbrugsproduktion. Det kan eksempelvis være ydelsen på en mejetærsker, der betales, når høsten er i hus. Her bør man høre de enkelte leasingselskaber om mulighederne, skriver Poul Østergaard.

Han understreger samtidig, at der også er en række andre forhold, man skal være opmærksom på ved indgåelse af en leasingaftale. Det gælder blandt andet, hvad restgælden er ved aftalens udløb.

Læs hele artiklen om leasing i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 11. november. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
MP
8. nov 2011 kl. 13:00

Pas på mht. restgæld, det må ikke komme til at ligne en købekontrakt

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke