Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hver femte landmand mangler arbejdskraft

Af kfp - 13. jun. 2018 KL. 08:15

Landmændene forventer fremgang, men kan ikke finde arbejdskraften.

De danske landmænd har svært ved at skaffe arbejdskraft til bedrifterne. Samtidig forventer de at øge produktionen i 2018 og 2019. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressmeddelelse.

Der er flere udfordringer, og den største er manglen på arbejdskraftviser en ny måling i Landmandsbarometeret, der to gange om året spørger over 2.000 landmænd om deres forventninger til fremtiden.

- Det er den største mangel på arbejdskraft, der er målt siden undersøgelsen startede tilbage i 2010, skriver Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef på Seges, i en pressemeddelelse.

Adgangen til arbejdskraft har indtil 2016 ikke udgjort en væsentlig begrænsning på produktionen, men nu angiver næsten hver femte bedrift, at manglen på arbejdskraft bremser produktionen. Manglen er størst inden for produktion af gris, fjerkræ og mælk.

Høje omkostninger

Ifølge undersøgelsen er der også andre alvorlige barrierer for produktionen, blandt andet i form af høje produktionsomkostninger, lave afregningspriser og lovgivningsmæssige begrænsninger.

- Store dele af landbruget har igen mod på at investere og udvide produktionen efter en række vanskelige år med lave priser, Ruslandsembargo mv., og det har medført behov for ekstra arbejdskraft. Men da arbejdsløsheden i Danmark generelt er meget lav, ser vi nu i stigende omfang flaskehalse i landbruget, fortæller Klaus Kaiser i en pressemeddelelse.

Adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup er bekymret for den begyndende mangel på arbejdskraft:

- Det er derfor tvingende nødvendigt at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til vores vigtige eksporterhverv. Ellers kan vi risikere, at vores ordrer og arbejdspladser flytter til udlandet, skriver hun.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame