Det igangværende arbejde med revision af Ulveforvaltningsplanen tager kun højde for de direkte omkostninger ved tab af dyr og udbygning af hegn. Alle de øvrige følgevirkninger af et eller flere ulveangreb i form af forsvundne dyr, kastninger, dødfødte, stress, ajourføring af hegn, drift af vogterhunde og langt mere årvågning, er ikke medtaget i den kommende revision af planen. Sådan lyder det i en pressemeddelse fra Brancheforeningen Får og Geder.
Brancheforeningen Får og Geder, Danske Lammeproducenter samt Fællesorganisationen Får mener, at der skal indføres langt flere vidtgående tiltag.
I de såkaldte ulvezoner kan det være nødvendigt at indføre ophørsordninger, der kompensere ejeren for tab ved ophør. Udenfor ulvezonerne bør alle drifttab kompenseres. Problemulve bør reguleres ved gentagne angreb og udføres af det offentlige eller ved licensjagt. Alle tiltag som er kendt i Norge og Sverige.
Ifølge næstformand Anne Hjelm fra Brancheforeningen Får og Geder ser alle fåreavlere i Danmark frem til borgermødet i Holstebro, som miljøministeren har indkaldt til.
- Vi håber, at ministeren er lydhør overfor især de erfaringer og viden blandt andet en besætning som Storaalam ved Holstebro har opsamlet. Det peger på langt mere vidtgående foranstaltninger, hvis husdyravlere skal sameksistere med ulven og fortsat drive produktion på egne arealer eller bidrage til det øgede behov for naturpleje på små og store arealer. Storaalam har både mistet mange lam, men som fåreavler Jørgen Blazejewicz udtaler 'Det værste var næsten de skambidt dyr', lyder det fra foreningen.
