Priserne vil ikke stige på langt sigt, mener Torben Harring, direktør i DLG (tv), og seniorrådgiver Henning Otte Hansen.

Plantekongres

Hvedeprognose: Stabile priser trods øget efterspørgsel

Prisen på hvede vil ikke stige på langt sigt, mener både Torben Harring, DLG, og Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut.

Selv om ni milliarder mennesker skal brødfødes og en stadigt større del af planteproduktionen skal gå til bioenergi, vil prisen på hvede på langt sigt ikke stige.

Det var de to oplægsholdere ved plantekongressen Torben Harring, koncerndirektør i DLG, og Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut, enige om.

- På langt sigt vil priserne falde, og omkostninger vil stige. Det er næsten helt forudsigeligt. Sådan har trenden været helt tilbage fra 1950'erne, forklarer Henning Otte Hansen.

- Det bliver fundamentalerne, der er toneangivende. Tekniske analyser kan kun bruges kortsigtet, siger Torben Haaring, der tilføjer, at olieprisen er helt afgørende for prisdannelsen.

Han vurderer, at en oliepris på 90 dollar pr. tønde kan svare til en hvedepris på cirka 110-130 kroner pr. 100 kg.

En debattør fra salen påpeger, at den pris nu også ligger noget højere, end den har gjort længe.

Grunden til, at prisen ikke vil stige trods øget efterspørgsel, er ifølge Henning Otte Hansen, at der er et stort potentiale i at øge udbytterne på landbrugsjorde i Afrika og Østeuropa, og at løsningen på fødevaremanglen i høj grad vil være at overføre viden og teknologi til disse lande.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Anonymous
1. apr 2011 kl. 11:09

Niels, Viden om landbrug kan ikk bruges her i landet....

Niels
1. apr 2011 kl. 11:05

Hvorfor eksportere viden til ulandene? De eneste vi rammer med dette er os selv. Men det er da selvfølgelig interessant at købe jord til 5000 pr ha i afrika og på sigt avle 4-5 ton korn eller soya. Det man nok bør gøre op med sig selv er: er det EGENTLIG det jeg og mine kolleger ønsker? -Bare en lille tanke.....

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke