Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hvedeeksport gearer op

Af MAN - 11. dec. 2018 KL. 11:00

De amerikanske eksportsalg viser pæne tal og åbner op for snak om begyndende kinesisk appetit på amerikanske landbrugsvarer.

Fra USA's side blev der dog ikke meldt noget konkret ud i forhold til forestående salg til Kina, men som meget vel kan komme i nærmeste fremtid. Indtil videre er der ikke noget der tyder på, at private kinesiske virksomheder afgiftsfrit kan importere amerikanske landbrugsvarer, og det udsætter lidt af prisfesten, da de trods alt står for hovedparten af den kinesiske sojaimport. For denne sæson til dato er de amerikanske eksportsalg oppe med 17 procent for majs, mens sojabønner og hvede er hhv. 33 procent og 11 procent under samme tid sidste år, skriver Jyske Markets.

Nyhederne på, at Kina er i gang med at planlægge annonceringen af første parti amerikansk soja, der ventes at kunne offentliggøres allerede i denne måned. Rygterne fortæller ikke noget om yderligere detaljer, men den samlede volumen har tidligere rygtet sig til niveauet 5-8 millioner tons, skriver Jyske Markets i sin analyse.

Russerne mister fodfæste

Hvedemarkedet gjorde sig fredag i sidste uge også bemærket med overraskende ugentlig eksportsalg på over 700.000 tons, og samtidig blev der annonceret eksportsalg på 224.000 tons til en ukendt destination. Efter længere tids fravær, begynder det russiske forsyningsbillede igen at fylde i nyhedsspalterne. De russiske FOBpriser rørte i sidste uge igen på sig, i takt med forlydender om, at eksportører får sværere og sværere ved at skaffe højkvalitetshvede. Markedet ser den høje amerikanske eksport som et tegn på at den russiske eksport endelig er ved at miste fodfæste, et forhold der har stjålet massivt spalteplads i nyhedsbilledet henover efteråret, men som prismæssigt endnu ikke rigtigt er kommet til udtryk. I slutningen af denne uge vil vi blive lidt klogere på, om tallene kan bekræftes, eller om der foreløbig var tale om et engangsforhold. Kombinationen sendte prompte hveden højere fra åbningen i Chicago, og lukkede hele 3% højere.

Møde i Opec

I oliemarkedet gik vandene også højt. Opec holdte torsdag og fredag møde i Wien, hvor det endte med produktionsbegrænsninger på 1,2 mio. tønder dagligt, fordelt med 800k tønder blandt OPEC-landene og 400k tønder til fordeling mellem delegationen anført af Rusland. Forud for mødet lød konsensusestimatet på 1,3 mio. tønder, men overskrifter havde tidligere på ugen skabt frygt for lavere begrænsninger med prisfald til følge. Selvom resultatet kom lidt lavere ud end ventet, var det derfor prisunderstøttende, og der ser ud til at være en solid bund i nordsøolien i 60 dollar per tønde.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame