Hvad koster kornet i 2019?
Skal man tro tallene fra en rapport fra det amerikanske landbrugsministerium, er der grund til optimisme, hvad angår priserne på afgrøderne - men på enkelte områder er rapporten måske også for positiv i sine forudsigelser, mener cheføkonom
Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) har lavet en rapport, hvor det har kigget på fremtidsscenarier og en mulig fremskrivning af udviklingen på de globale afgrødemarkeder frem til 2019.
Der er dog visse forudsætninger for sådan en fremskrivning - blandt andet er det forudsat, at der globalt set igen opnås normale vækstrater fra 2011 og fremefter, således at væksten kan understøtte forbruget og efterspørgslen af landbrugsbaserede råvarer.
Ligeledes er der et par væsentlige ting, som der skal tages højde for ved fremskrivning af kendte tal. For det første vil befolkningsudviklingen på verdensplan spille ind i forventningerne til det kommende forbrug. De seneste år har vi hørt, at jordens befolkning er i hastig vækst, og at fødevareproduktionen ikke er i stand til at følge med, skriver Klaus Moltesen Ravn, cheføkonom, AgroCura Aps, i januarudgaven af Agrologisk.
Han mener ikke, at der er tvivl om, at en stigende velstand i de store udviklingslande så som Kina og Indien vil smitte kraftigt af på efterspørgslen efter fødevarer. Men samtidig vil udbuddet af fødevarer blive øget da produktionspotentialet langt fra er udtømt. Det rejser ifølge konsulenten et spændende spørgsmål: Hvad kan vi forvente os af kornprisen i fremtiden - både på kort og lang sigt?
Høje forventninger til vækst
Klaus Moltesen Ravn mener, at det er interessant at se på potentialet på lidt længere sigt, da man herved kan danne sig et indtryk af fremtidsscenariet for planteproduktionen. Det har føromtalte rapport fra USDA givet et bud på, og på overfladen kan det virke ret så fantastisk når prognosen blot viser en jævn udvikling i priserne ti år frem i tiden - og med et prisleje i det nuværende niveau.
Disse analyser skal dog også læses lidt grundigere for at man kan danne sig et mere nuanceret billede. Overordnet set forventer USDA, at prisniveauet på verdensmarkedet holder sig nogenlunde i et højt leje frem til 2019.
Det er dog tankevækkende, at det så skulle være første gang i verdenshistorien, at noget sådant vil ske, og det bringer minder om de forudsigelser, mange kom med tilbage i 2007, skriver han i Agrologisk.
Han hæfter sig desuden ved, at USDA-rapporten tager udgangspunkt i, at væksten i USA og verden generelt fra 2011 og fremefter igen vil ligge på et niveau, der må betegnes som forholdsvist højt, og som ligger væsentlig over gennemsnittet siden 1990, og mener derfor, at konklusionen i rapporten bør tages med visse forbehold.
Set i et historisk perspektiv er det usandsynligt, at verden i de kommende ti år vil opleve en så høj vækst i gennemsnit, som der lægges til grund for USDA's optimistiske syn på afgrødepriserne. Når dette er sagt, vil jeg dog langt hen ad vejen mene, at der er grund til en vis optimisme inden for planteavlen, skriver Klaus Moltesen Ravn.
Læs hele artiklen i januar-udgaven af Agrologisk, som udkommer fredag den 14. januar.









Til Jens Schjerning
Du bliver nødt til at forklare mig om det lukkede system. Jeg har også forstået at den den amerikanske nationalbank opkøber amerikanske statsobligationer for at dække statens underskud. Men jeg forstår ikke at du mener at pengene ikke kommer ud i samfundet. Det kommer vel an på hvordan statens underskud opstår. En stor del af underskuddet er vel formodentligt renteudgifter (også til andre end den amerikanske nationalbank), men jeg har jo også hørt om store statsfinansierede hjælpepakker til den amerikanske økonomi og sundhedsreformer mv. I min (lille)hjerne synes både renterne (i nogen udstrækning) og midlerne fra pakkerne at ende ude i samfundet. Men hvis du kan belære mig mere detaljeret om hvordan pengestrømmene er, vil jeg meget gerne vide det, for min interesse er stor, men mit overblik over den amerikanske økonomi er desværre alt for beskedent. Jeg synes dog blot at vide, at amerikanerne før har inflationeret sig ud af gældskriser. For mig kunne den aktuelle udvikling ligne et forsøg på at gøre det samme.