Den seneste rapport fra det amerikanske landbrugsministerium tegner et positivt billede af fremtiden, når det gælder priserne på landbrugsafgrøder. En af forudsætningerne for forudsigelserne er dog, at væksten i USA - og verden generelt - fra 2011 og fremefter igen vil ligge på et niveau, som er væsentligt over gennemsnittet siden 1990.

Agrologisk

Hvad koster kornet i 2019?

Skal man tro tallene fra en rapport fra det amerikanske landbrugsministerium, er der grund til optimisme, hvad angår priserne på afgrøderne - men på enkelte områder er rapporten måske også for positiv i sine forudsigelser, mener cheføkonom

Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) har lavet en rapport, hvor det har kigget på fremtidsscenarier og en mulig fremskrivning af udviklingen på de globale afgrødemarkeder frem til 2019.

Der er dog visse forudsætninger for sådan en fremskrivning - blandt andet er det forudsat, at der globalt set igen opnås normale vækstrater fra 2011 og fremefter, således at væksten kan understøtte forbruget og efterspørgslen af landbrugsbaserede råvarer.

Ligeledes er der et par væsentlige ting, som der skal tages højde for ved fremskrivning af kendte tal. For det første vil befolkningsudviklingen på verdensplan spille ind i forventningerne til det kommende forbrug. De seneste år har vi hørt, at jordens befolkning er i hastig vækst, og at fødevareproduktionen ikke er i stand til at følge med, skriver Klaus Moltesen Ravn, cheføkonom, AgroCura Aps, i januarudgaven af Agrologisk.

Han mener ikke, at der er tvivl om, at en stigende velstand i de store udviklingslande så som Kina og Indien vil smitte kraftigt af på efterspørgslen efter fødevarer. Men samtidig vil udbuddet af fødevarer blive øget da produktionspotentialet langt fra er udtømt. Det rejser ifølge konsulenten et spændende spørgsmål: Hvad kan vi forvente os af kornprisen i fremtiden - både på kort og lang sigt?

Høje forventninger til vækst

Klaus Moltesen Ravn mener, at det er interessant at se på potentialet på lidt længere sigt, da man herved kan danne sig et indtryk af fremtidsscenariet for planteproduktionen. Det har føromtalte rapport fra USDA givet et bud på, og på overfladen kan det virke ret så fantastisk når prognosen blot viser en jævn udvikling i priserne ti år frem i tiden - og med et prisleje i det nuværende niveau.

Disse analyser skal dog også læses lidt grundigere for at man kan danne sig et mere nuanceret billede. Overordnet set forventer USDA, at prisniveauet på verdensmarkedet holder sig nogenlunde i et højt leje frem til 2019.

Det er dog tankevækkende, at det så skulle være første gang i verdenshistorien, at noget sådant vil ske, og det bringer minder om de forudsigelser, mange kom med tilbage i 2007, skriver han i Agrologisk.

Han hæfter sig desuden ved, at USDA-rapporten tager udgangspunkt i, at væksten i USA og verden generelt fra 2011 og fremefter igen vil ligge på et niveau, der må betegnes som forholdsvist højt, og som ligger væsentlig over gennemsnittet siden 1990, og mener derfor, at konklusionen i rapporten bør tages med visse forbehold.

Set i et historisk perspektiv er det usandsynligt, at verden i de kommende ti år vil opleve en så høj vækst i gennemsnit, som der lægges til grund for USDA's optimistiske syn på afgrødepriserne. Når dette er sagt, vil jeg dog langt hen ad vejen mene, at der er grund til en vis optimisme inden for planteavlen, skriver Klaus Moltesen Ravn.

Læs hele artiklen i januar-udgaven af Agrologisk, som udkommer fredag den 14. januar.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
NN
14. jan 2011 kl. 08:27

Til Jens Schjerning

Du bliver nødt til at forklare mig om det lukkede system. Jeg har også forstået at den den amerikanske nationalbank opkøber amerikanske statsobligationer for at dække statens underskud. Men jeg forstår ikke at du mener at pengene ikke kommer ud i samfundet. Det kommer vel an på hvordan statens underskud opstår. En stor del af underskuddet er vel formodentligt renteudgifter (også til andre end den amerikanske nationalbank), men jeg har jo også hørt om store statsfinansierede hjælpepakker til den amerikanske økonomi og sundhedsreformer mv. I min (lille)hjerne synes både renterne (i nogen udstrækning) og midlerne fra pakkerne at ende ude i samfundet. Men hvis du kan belære mig mere detaljeret om hvordan pengestrømmene er, vil jeg meget gerne vide det, for min interesse er stor, men mit overblik over den amerikanske økonomi er desværre alt for beskedent. Jeg synes dog blot at vide, at amerikanerne før har inflationeret sig ud af gældskriser. For mig kunne den aktuelle udvikling ligne et forsøg på at gøre det samme.

 

Anonymous
13. jan 2011 kl. 20:21

hvad sker der med kineserne.De må da snart ramme muren.De ejer da det meste af kloden efterhånden. Går det med dem ligesom med islændingene ,der var ved at opkøbe alle varehuse i DK. Det fik da en ende. De må da også få en nedgang på et tidspuknt.

Jens Schjerning
13. jan 2011 kl. 19:14

til niels

Lette løsninger findes ikke. Inflationen vil ikke stige i USA, selvom centralbanken trykker penge. Det er et lukket system, hvor centralbanken opkøber statsobligationer fra regeringen, som således kan finansiere statsunderskuddet. Pengene kommer ikke ud i omløb, hvilket er kravet for stigende inflation. Jeg anser en vending i råvare i løbet af første halvår 2011 og råvaremarkedet skal ikke falde meget, før det presser inflationen ned under 0 - så ender i USA i deflation. Heril kommer, at USA forsøger at få dollar til at falde, for på den måde at få bedre konkurrenceevne, og nemmere kommer af med budgetunderskuddet. Men dette er også for nemt. Typisk virker sådane interventioner på valutamarkedet på kort sigt (tænk lige på centralbankens forsøg i Schwiez tilbage i 2009) men på lang sigt virker det ikke. Derfor anser jeg også at dollar vil stige på lang sigt (positivt for landbruget). En stigende dollar og en evt. negativ inflation vil presse regeringen i USA til at gennemføre det som er nødvendigt, netop en langsigtet rekronstrueringsproces for at nedbringe statsunderskuddet. Det vil selvfølge kvæle væksten i en længere periode, men det er den eneste løsning jeg kan for øje på. Renten kan så heller ikke stige.

 

Hilsen 

Jens 

 

Niels
13. jan 2011 kl. 16:44

Jeg tror at USA vil forsøge at få inflationen igang så den kan mindske gælden til udlandet. Seddelpresseren går i højeste gear og jeg kan ikke se anden mulighed. Det mest spændende er om inflationen flytter med til DK.

Klaus Ravn
13. jan 2011 kl. 16:29

I artiklen bliver der også netop stillet spørgsmålstegn ved forventningerne til vækst i USA som ligger til grund den fremskrivning som USDA har foretaget.

Det er yderst interessant at følge afgrødepriserne lige nu og råvarepriserne hænger sammen med konjunkturforholdene. Dette bliver belyst i næste uges konjunkturforecast som er tilgængelig på www.agromarkets.dk på mandag. Her vises sammenhængen mellem blandt andet fragtpriser og råvarepriser. Se desuden flere analyser - blandt andet omkring svinepriser på www.agrocura.dk

 

Søren Ilsøe
13. jan 2011 kl. 14:42

Hvad sker der, når USA's økonomi og verdens styrende valuta krakker! I Berlingske Tidende i dag fremgår det, at USA har en gæld der forholdsmæssigt er højere end Grækenlands!

For at rette op nu, skal de hæve skatterne med 11%.

Hvis de venter med at rette op til 2025, skal skatterne hæves med 26%!

Og de gør det stik modsatte lige nu.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke