I denne artikel gives ingen juridiske anvisninger. I artiklen fokuseres på medieoverskrifter, profetier og tro i form af forventninger til fremtiden. Artiklen er særligt baseret på referat af et møde med landbrugspressen hos Nykredit og udtalelser fra ledende personer i arbejdsgiver- og økonomregi og fra politikere.

Er krisen forbi?

Såvel landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit, direktør Lars Ohnemus fra Center for Corporate Governance ved CBS og lektor Jesper Sølver Schou fra IFRO (det tidligere fødevareøkonomiske institut), deltog i mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På forsiden af Effektivt Landbrug 16. juni 2016 anføres blandt andet: Nykredit-direktør mener fortsat, at krisen er ovre.

Landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen udtalte sig om status i forhold til landbrugskrisen for toethalvt år siden, hvor Poul Erik Jørgensen i LandbrugsAvisen blev citeret for følgende: Krisen i landbruget er ovre. Spørgsmålet er så blot, om overskriften både for toethalvt år siden og den nuværende overskrift også er rammende. Som ikke-deltager i mødet er det kun muligt at forholde sig til referatet af mødet. Ifølge referatet udtalte Poul Erik Jørgensen: Jeg mener stadig, at landbrugets krise er overstået, og jeg tror stadig, at der er en række virksomheder, der kommer til at klare sig godt. Der er også konkurstruede virksomheder, og dem har jeg en dyb respekt for. Dem mener jeg, vi har pligt til at få ud på en menneskelig og ordentlig måde ?

I samme artikel citeres landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen for at sige: ? der er en fremtid for dansk landbrug. Dette blev blandt andet begrundet med, at fundamentet for stigende fødevareefterspørgsel var til stede, fordi der bliver flere og flere munde, der skal mættes, mens det globale areal, der kan laves fødevarer på, bliver mindre.

Overskriften i Effektivt Landbrug i forhold til Lars Ohnemus' vurdering af dansk landbrug var: Dansk landbrug har flere kriser. Ifølge avisen stillede Lars Ohnemus spørgsmålet: Har dansk landbrug fulgt med i kampen om at tilbyde varer til den globale middelklasse - eller er de danske landmænd ved at blive begravet i højere omkostninger, dyr landbrugsjord og afgifter til Statskassen?

Lars Ohnemus var ifølge referatet ikke i tvivl: Dansk Landbrug er i krise og endog flere kriser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet var Lars Ohnemus af den opfattelse, at dansk landbrug ikke havde nok fokus på forbrugerne. Han opfordrede til, at dansk landbrug i højere grad gjorde opmærksom på Danmark som oprindelsesland og et land, hvorfra der kom gode og sunde fødevarer, der ikke er belemret med multiresistens. Lars Ohnemus påpegede som den anden krise landbrugets gældskrise med en grundlæggende forkert kapitalstruktur, det vil sige forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital i landbruget. Lars Ohnemus fandt, at mange kriseramte landmænd befandt sig i et skæbnefællesskab med banken, fordi banken - hvis den ligger i det såkaldte udkantsdanmark - også ofte ligger underdrejet.

Overskriften over lektor Jesper Sølver Schous indlæg i referatet var: Landmænd i kompetencekrise. Blandt andet citeres Jesper Sølver Schou for at have udtalt: Analyser fra IFRO viser, at landmændene er dygtige producenter isoleret set, men deres økonomiske produktivitet lader noget tilbage at ønske. Danske landmænd klarer sig dårligere end landmænd i andre lande - også givet de produktionsvilkår der er. På denne baggrund satte Jesper Sølver Schou spørgsmålstegn ved, om landmændenes forretningskompetencer og ledelsesmæssige kompetencer har udviklet sig nok til at kunne matche nutidens krav. Vejen ud af krisen var, ifølge Jesper Sølver Schou, at få lempet rammevilkårene.

Brexits betydning

Allerede dagen efter ja/nej-afstemningen i Storbritannien den 23. juni 2016 var der fra organisationer, økonomer og politikere udtalelser om forventningerne til - troen på - hvilke konsekvenser Storbritanniens udtræden af EU ville få både generelt og i forhold til dansk landbrugseksport til Storbritannien. Jeg er hverken økonom eller politiker og tør ikke komme med et bud på konsekvenserne. Vi har aldrig været i samme situation før. Der er derimod nogle relativt håndfaste fakta, som man uden hensyn til trosretning næppe kan komme uden om, nemlig:

? Det britiske folk får - recession i en årrække eller ej - også fremadrettet behov for fødevarer, som Danmark er storleverandør af

? Der skal laves en samlet frihandelsaftale mellem Storbritannien og EU, hvor andre EU-lande næppe har samme fokus på landbrugseksporten som på eksporten af andre varer - industrivarer

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Den frihandelsaftale (mit postulat), der om måneder eller måske først i løbet af et par år bliver indgået mellem Storbritannien og EU, kan ikke blot være udtryk for status quo, men må indebære handelshindringer eller -begrænsninger af en eller anden art. Kan briterne få lov til at fortsætte som hidtil på en bilateral aftale, er vejen banet for, at også andre medlemslande omkostningsfrit kan melde sig ud af EU. Det er næppe sandsynligt, at de tilbageværende EU-lande frivilligt vil være med til at bane vejen for EU-modstandere i EU's medlemslande. Derfor vil briternes exit i en eller anden udstrækning komme til at påvirke også landbrugseksporten til Storbritannien, og det bliver næppe i opadgående retning.

Der skal sluges mange kameler de næste måneder, og alle EU-lande har ikke samme dagsorden. Den politiske usikkerhed skal også tages alvorligt. Politik er udtryk for det muliges kunst, hvori indgår en række ukontrollerbare størrelser. Vi må håbe, at danske politikere har opbakning blandt tungtvejende EU-lande for en landbrugspolitik og dermed en frihandelsaftale med briterne med et indhold, der gør, at konsekvenserne af briternes exit får minimal påvirkning på (landbrugs)eksporten.

Sommerforudsigelser

Overskrifter kan måske sælge aviser, men er langt fra altid sigende for artiklers indhold. De tre indlægs-holdere på mødet i Nykredit-regi var efter referaterne enige om, at landbrugserhvervet stod over for store udfordringer. Alle synes også enige om, at landbrugets rammevilkår skal forbedres, eventuelt i kombination med et kompetenceløft til de landmænd, der fremadrettet skal være driftsledere på fremtidens "større" bedrifter.

For mig at dømme var der blandt eksperterne også enighed om, at dansk landbrug er udfordret, og at der også er landmænd, der ikke kommer gennem krisen som selvstændige landmænd. Det er prisværdigt, at miljø- og fødevareministeren allerede dagen efter briternes valg har nedsat en task force, der skal håndtere problemstillingerne for dansk fiskeri og landbrug i kølvandet på Brexit. Landbrugets gælds- og strukturproblemer sammenholdt med usikkerheden efter Brexit får givetvis som afledet konsekvens, at denne klumme desværre nok vil fortsætte i en rum tid med samme overskrift: Når krybben er tom.

Trods alt: God sommer!