Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hvad er baseline egentlig

Af Maskinbladet - 23. feb. 2016 KL. 11:04

I lyset af de seneste ugers debat om regeringens landbrugspakke giver professor Jørgen E. Olesen (DCA) og chefkonsulent Poul Nordemann Jensen (DCE) her en forklaring på det centrale begreb baseline.

Der har i den sidste tid været en intens interesse for regeringens landbrugspakke og hvordan kvælstofregnskabet er blevet til. En central del af debatten har drejet sig om baseline - både om hvad baseline er for en størrelse og ikke mindst om, hvordan baseline skal indgå i kvælstofregnskabet. Forskere fra Aarhus Universitet giver en forklaring på hvad den såkaldte baseline er.

Aarhus Universitet har bedt de to hovedforfattere bag baseline-rapporten professor Jørgen E. Olesen (DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug) og chefkonsulent Poul Nordemann Jensen (DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi) om at forklare hvad baseline er, og hvorfor der kan være så megen diskussion om dens anvendelse.

citat startcitat start

En væsentlig pointe er, at vi har beregnet en samlet baseline effekt som summen af alle årene i perioden 2013-21 og ikke angivet en baseline effekt for de enkelte år i perioden

- Jørgen E. Olesen, DCA.

citat slutcitat slut

- En baseline for kvælstof kan sammenlignes med en budgetfremskrivning, som man ofte ser i store organisationer. Man ser på en række elementer og vurderer, hvordan man forventer de vil udvikle sig i de kommende år. I baseline har vi set på eksempelvis hvor mange hektar, vi forventer der tages ud af landbrugsdrift, fordi arealet skal bruges til nye veje, byområder eller skov eller hvor mange vådområder, der vil blive lavet. Denne prognose er i ganske væsentlig grad baseret på en analyse af udviklingen i de enkelte elementer i en årrække forud for 2013. For eksempel har vi analyseret på hvor mange landbrugsarealer, der i årene forud for 2013 blev anvendt til veje, byområder og så videre og så vurderet på, om det niveau ville fortsætte i perioden 2013-21, siger Poul Nordemann Jensen.

Hvorfor er der forvirring om hvordan baseline er blevet brugt i forbindelse med landbrugspakken?

- En væsentlig pointe er, at vi har beregnet en samlet baseline effekt som summen af alle årene i perioden 2013-21 og ikke angivet en baseline effekt for de enkelte år i perioden. Det skyldes, at der kan være endog meget store år-til-år udsving i en række af de elementer, der indgår i baseline. En sådan prognose er selvfølgelig behæftet med usikkerhed. Det kan være, at bioforgasningen af gylle stiger kraftigt, eller priserne på økologiske produkter ændrer sig, og dermed påvirker, hvor mange landmænd der lægger om til økologisk drift. Derfor har vi også anbefalet, at man laver en eller flere evalueringer undervejs og ser efter, om de forudsætninger, der er lagt ind i baseline, nu også holder, siger Jørgen E. Olesen.

Der har været sat spørgsmålstegn ved om der overhovedet er en sådan baselineeffekt frem til 2021?

- Her må vi sige, at hvis ikke man tror på en sådan effekt, må man enten ikke tro på at byer udvikler sig, at der anlægges vådområder og at økologisk jordbrug vokser - eller også at disse forhold ikke påvirker udvaskningen. Vi føler os helt sikre på, at der vil være en udvikling indenfor de elementer, der indgår i baseline - men om der er sat den rette størrelse på, mener vi skal gås efter med jævne mellemrum, siger Jørgen E. Olesen.

Er der forskel på, hvordan man ifølge jer bør anvende baseline i forhold til landbrugspakken eller for eksempel vandplanerne?

- Baseline-rapporten fra 2014 og revurderingen fra 2015 var tænkt til at skulle anvendes i vandplanlægningen til at anslå en belastning i 2021. Dette skete ud fra det simple regnestykke, at man kendte belastning i 2012 og hvis man trak baseline fra denne værdi fik man belastningen i 2021. Herfra kunne man så se, hvor stort et indsatsbehov der ville være for at nå ned på den ønskede belastning. Derfor var opgaven at beregne en samlet baseline for hele perioden 2013-21, men ikke neddelt på år.

- Der er derfor ingen tvivl om, at baseline skal indgå i det "store" vandplanregnskab med den fulde effekt for perioden 2013-21, siger Poul Nordemann Jensen.

Baseline indgår nu i regnskabet for landbrugspakken. Det har givet anledning til ganske mange kommentarer og opfattelser. Skal baseline overhovedet indgå i det regnskab - som jo er et delregnskab for landbrugspakken og ikke det "store" regnskab for vandplanlægningen?

- Der er for os at se ingen facitliste for hvad man skal gøre. Generelt mener vi, at det er for usikkert at neddele baseline på enkeltår. Vi har anlagt den tilgang, at hvis man skal vise de samlede ændringer i tilførslen til havet i forbindelse med implementeringen af landbrugspakken, så skal baseline medregnes. Effekterne i baseline bidrager jo også til ændringer i belastningen til havet. Hvis man helt isoleret vil vise landbrugspakkens effekt, så skal baseline ikke indgå, siger Jørgen E. Olesen.

Er det i orden at indregne baseline for 2013-15 i regnskabet for 2016?

- Det opstillede regnskab skal vise de ændringer, der sker ved pakkens indførelse fra 2016, så derfor må udgangspunktet for et sådant regnskab være året før, dvs. 2015. Det betyder så, at med det regnskab, som ministeriet har stillet op vil der være en merudledning af kvælstof i 2016-18 sammenlignet med 2015. Herefter vil der være en reduceret udledning. Det er samtidigt vigtigt at understrege, at en række forhold medvirker til at forsinke effekten af tiltag på marken i forhold til hvornår ændringen i udledningen kan måles i havet. Dette er yderligere en grund til at stille spørgsmålstegn ved neddeling af baseline og landbrugspakkens effekter på enkelte år, siger Poul Nordemann Jensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame