Maskinhuset, der er en af Danmarks førende leverandører af entreprenørmaskiner, er på grund af et succesfuldt samarbejde med SG Finans i stand til at kreditvurdere en potentiel kunde på ganske kort tid og dermed oftere i stand til at lukke et salg.

Markedet for entreprenørmaskiner er præget af stor konkurrence. En ny entreprenørmaskine, gravemaskine eller gummihjulslæsser koster mange penge hvorfor finansieringen skal være på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er en af Danmarks førende leverandører af entreprenørmaskiner, en position som vi blandt andet har opbygget i kraft af vores evne til at tilbyde vores kunder den rette finansiering til den rigtige pris, fortæller salgschef i Maskinhuset A/S, Tommy Bergmann. Maskinhuset blev etableret i 1987 og har siden da leveret knap 10.000 nye Terex entreprenørmaskiner i Danmark.

- Baseret på vores mangeårige erfaring har vi et solidt afsæt på det danske marked for entreprenørmaskiner i form af den know-how, som vi har opsamlet igennem årene, siger han.

Skræddersyet pakke

Tommy Bergmann fortæller, at Maskinhuset via Terex Financial Services kan tilbyde en skræddersyet finansieringspakke til alle kunder, som ønsker en kortere eller længere finansiering af deres nye Terex-maskine. Samarbejdet med Terex Financial Services sker via SG Finans.

- Vi har et utrolig godt samarbejde med SG Finans, og det handler ikke bare om, at vi får den service, vi forventer, men også om at SG Finans er i stand til at tilbyde yderst konkurrencedygtige priser. Et konkret bevis på dette er det faktum, at vi siden august sidste år, har fået finansieret for omkring 20 millioner kroner via SG Finans, svarende til et salg af omkring 60 entreprenørmaskiner, siger han.

Kreditscoring

Alle aftaler håndteres via SG Finans' særlige kreditscoringsløsning SG Finans24, som er en avanceret løsning, der baseret på kreditmæssig historik og forventninger hurtigt og enkelt kan vurdere en kundes kreditværdighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- SG Finans' kreditscoringsløsning er utrolig værdifuld for os. Dels er den enkel at anvende, dels får vi næsten med det samme svar på, om en kunde kan få finansieret sit materiel. I vores verden er netop denne hurtighed afgørende for, at vi kan lukke en handel, fortæller Tommy Bergmann.