Hundredvis af arbejdspladser tabes i landbruget
Slagtesvineproducenterne ville kunne producere ca. 500.000 flere slagtesvin om året, hvilket svarer til 350 afledte arbejdspladser
Hvis alle slagtesvineproducenter måtte producere de slagtesvin, der var plads til i de nuværende stalde og indenfor de miljøgodkendelser, som allerede er givet, så vil de kunne producere ca. 500.000 flere slagtesvin om året. 500.000 slagtesvin svarer til 350 afledte arbejdspladser på slagterier og følgeindustri.
Det oplyser Videncenter for Svineproduktion.
- Vi kunne producere ca. en halv million slagtesvin flere om året, og de grise er måske netop dem, som gør, at vi kan undgå yderligere fyringer eller lukning af flere slagterier. Samtidig ville landet bibeholde en eksport til en værdi af 365 millioner kroner, siger formand for Videncenter for Svineproduktion Lindhardt B. Nielsen.
Politisk uenighed
Problemet er, at der er opstået uenighed om den endelige godkendelse af en såkaldt anmeldeordning. Grundlaget for en anmeldeordning vedrørende fulde stalde er mulig at gennemføre med den nuværende lovgivning, men det kræver, at der kommer en endelig afklaring i forligskredsen bag husdyrgodkendelsesloven, før ordningen kan træde i kraft.
- Det er paradoksalt at svineproducenterne, som har halveret miljøbelastningen siden 1985 og fortsat arbejder for at mindske belastningen, bliver straffet for deres effektivitet og det i en tid, hvor både sektorens og samfundets økonomi er under pres. Hvor er den politiske ansvarlighed henne, spørger Lindhardt B. Nielsen.
Halveret miljøbelastningen
Danske svineproducenter bliver hele tiden bedre til at mindske miljøbelastningen ved svineproduktion. I dag kan danske landmænd producere to slagtesvin på den samme miljøbelastning, som ét slagtesvin havde i 1985. Men lovgivningen følger ikke med og det betyder, at nogle landmænd ikke kan have fulde stalde.
For producenterne svarer det til mellem 62 og 70 millioner kroner årligt i produktionstab samt et yderligere tab på mellem 30-38 millioner kroner, fordi huslejen er betalt.
Nu var det svin der var på tale. Men der ligger også et enormt potientale for vækst på landet med masser af muligheder for skabelse af arbejdspladser i landbruget og i andre erhverv. Vi skal bare til at tænke mere på samfundets ve og vel og ikke lade enkelt personer bestemme hvad retning udviklingen skal gå. Sådan som det kører nu hvor det ofte er tilfældigt om nye tiltag bliver til noget eller ej dur ikke. Er der bare en der klager så kører hele maskineriet og reglerne får deres helt eget liv eftersom der efterhånden træffes så virkelighedsfjerne afgørelser. Man ser helt bort fra formålet med reglerne og er kun fokuseret på om det ene lille ting er opfyldt ellers falder det hele. Udkants Danmark kalder de os. Men hvor mange har ikke gennemårene fået afslag på etablering af mindre virksomheder i dertil egnede bygninger med henvisning til det ikke er en landbrugsproduktion og hører derfor hjemme i et industrikvarter. Dem har vi også så mange af på landet. Gårdbutikker der vil sælge andet end gårdens egne produkter bliver gerne efter en klage henvist til at der i landzone ikke kan gives lov til detailforretninger. Jeg har svært ved at se hvordan jeg øger tilvæksten i samfundet bare ved at gå i stalden 15 min mere hver dag. Mange af disse tiltag går ikke mere ud over naturen/miljøet end et testcenter eller boligområder i byerne eller for den sags skyld den belastning Roskilde festivalen giver i løbet af en uge.