Kemien i vandmiljøet
Miljøfremmede stoffer er ikke en del af de aktuelle vandplaner. Det skyldes muligvis, at der er registret 150.000 kemiske stoffer i EU. 15.000 - 30.000 af disse er en del af vores hverdag, og en del af dem er miljøfremmede og kan være farlige. Renseanlæg reducerer mængden af kemiske stoffer, men fjerner dem ikke fuldstændigt. Der er ingen systematisk overvågning af effekter af de miljøfremmede stoffer i Danmark - der er i det hele taget alt for ringe viden om spildevands toksiske effekter.
Kresten Ole Kusk, lektor ved DTU
Havets lov
I 1934 beskrev Alfred Redfield, at forholdet mellem en række stoffer, herunder kvælstof og fosfor er konstant - uanset koncentration. Redfield-konstanten etableres og opretholdes via forskellige processer, hvoraf de vigtigste er:
1) Denitrifikation (fra nitrat til luftformig kvælstof) og anammox (bakteriel omdannelse af kvælstofforbindelser til luftformig kvælstof)
2) Fiksering (blågrønalger) og nedfald tilfører kvælstof til vandmiljøet.
Naturen er altså indrettet, så der tilstræbes en perfekt balance, hvor vandmiljøet har det bedst. Hvor N/P-forholdet er for højt, reguleres det ned. Hvor N/P-forholdet er for lavt, reguleres det op.
Poul Vejby-Sørensen, agronom
Alger - et problem?
Med Vandmiljøplan I har man ved at skære ned på fosforforbruget ændret dramatisk på forholdet mellem fosfor og kvælstof i havmiljøet. I 1993 - 1994 var fosforkoncentrationen meget lav - det er blevet værre og værre, og i dag lider kystvandene og fjordene af fosformangel. Det er meget kontroversielt at sige, men vi skal have balance mellem kvælstof og fosfor. Det, der sker nu, er, at fosfor bindes meget hurtigt i fjordbunden, som er meget jernholdig i Danmark, og resten opbruges meget hurtigt. Vi får en meget begrænset produktion af alger i 3 måneder. Produktionen af muslinger er gået ned til en tredjedel.
Det er underligt at høre eksperter fra DMU glæde sig over, at nu har de fået begrænset algeproduktionen 3 måneder om foråret. De skulle faktisk skamme sig. Det har godt nok bevirket, at man har klart vand om foråret, men det er jo absurd, at årsagen til iltsvind om sommeren kan tilskrives, at vi i løbet af foråret ikke har bundet kvælstoffet i planter og dyr.
Flemming Møhlenberg fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI), som er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation.
Når algerne binder luftens kvælstof
Blågrønne alger binder store mængder kvælstof fra luften, hvis der er P-overskud i vandet. Alene i Østersøen står de kolonidannende blågrønne alger for mellem 200.000 og 400.000 ton kvælstof årligt. Floder, der munder ud i Østersøen, bidrager med 450.000 ton, og 200.000 tons kommer som atmosfærisk nedfald.
Flemming Møhlenberg, DHI
I det perspektiv er det måske ude af proportion at lade samfundet betale 100 milliarder kroner for, at vi skal reducere med 19.000 ton kvælstof.
Fleming Fuglede Jørgensen, landmand Løkken
Iltsvindet i indre danske farvande
Hvor meget af kvælstofforureningen i de indre danske farvande stammer fra landbruget? Spørgsmål har været diskuteret mange gange i de seneste årtier. Niels Kristian Højerslev sætter spørgsmålstegn ved Danmarks Miljøundersøgelsers beregninger.
Antallet af ansatte i den danske miljøovervågning med biologisk indsigt er påfaldende stort i forhold til antallet med oceanografisk og geografisk indsigt. Dette forhold spiller en ikke ubetydelig rolle for de resultater, der bliver lagt frem, når årsagerne til iltsvindet i de danske farvande bliver diskuteret.
Vind, temperaturer og havstrømme er de vigtigste parametre vedrørende iltsvind i de indre farvande. Dertil kommer udvaskningen fra de 79 store floder, som afvandes i Østersølandene.
For otte år siden ændrede Danmarks Miljøundersøgelser grænsen for "indre danske farvand" ved at flytte den nordlige grænse i farvandet sydpå. Dermed blev dansk landbrug en større bidragyder til kvælstofudvaskningen og dermed en større synder. Der skete noget afgørende i bogføringen i 2002, og det synes jeg godt nok, at man godt kan kritisere DMU for.
Niels Kristian Højerslev, Københavns Universitet
25 års ørkenvandring
Vandmiljøplan I og II og Grøn Vækst har alle begrænset kvælstofforbruget i landbruget, men vi har fortsat iltsvind, hvor renseanlæggene ikke virker.
I sommermånederne er vandmiljøet tømt for nitrat. Der er en klar sammenhæng mellem fosfor og iltsvind.
Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
Landbruget er blevet fattigere
Men naturen har det godt - den blomsterer med tidsler, brændenælder, siv og bjørneklo. Sure vandhuller, der dunster af metangas og lattergas. Myggeplager hele sommeren. Danmarks Naturfredningsforening har vundet, og fornuften har tabt.
Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
