Er man på udkig efter en moderne, individuelt tilpasset ventilationsløsning til sin stald, så vil det være oplagt at lægge vejen forbi hos Rotor A/S på Landsskuet, hvor det kendte ventilationsfirma udstiller på stand 512, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Rotor er ikke mindst kendt for sit stærke program indenfor ventilationsgardiner til kvægstalde, hvor der kan vælges imellem rulle-gardiner og folde-gardiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sætter man pris på, at ventilationsgardinerne sidder stramt og glat, så er rulle-gardiner den oplagte løsning. Rulle-gardinerne åbnes og lukkes ved hjælp af stålwirer og rulles på et rør forneden.

Her er folde-gardiner bedst

Bruger man dybstrøelse eller sand i stalden, anbefaler Rotor folde-gardiner, som - i stedet for at blive rullet på et rør - foldes løst på muren forneden. Også her åbnes og lukkes der ved hjælp af stålwirer.

En fordel ved folde-gardinet er, at dybstrøelse og sand ikke sætter sig fast på gardinet, men falder af, når det trækkes op for at lukke staldsiden.

Stålwirerne ved begge gardintyper trækkes af Lock-gearmotorer, der anses for at være markedets bedste.

Til at styre de forskellige typer gardinanlæg tilbyder Rotor den nye, avancerede SKY4 vejrcomputer. Den har fire individuelle reguleringsområder og kan styre op til otte gearmotorer til ventilationsgardiner i flere stalde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rotor tilbyder også såvel højtrykskøling som de populære loftventilatorer, der er effektive til at sikre en god luftkvalitet i kostalde i de varme sommermåneder.

På standen på Landsskuet kan man desuden se en model af firmaets tubeventilationssystem til kalvestalde.

Individuelt tilpassede ovenlysløsninger

Til firmaets produktprogram hører også 100 procent individuelt tilpassede ovenlysløsninger til stalde med naturlig ventilation - samt løsninger til brandventilation, skriver Rotor A/S i pressemeddelelsen.

Rotor tilbyder i øvrigt stadig de traditionelle kasseventilatorer. Kasseventilatorerne kan både monteres i staldvægge eller ophænges under lofter ved hjælp af kæder.

Produktprogrammet omfatter også gardinporte samt kraftfoderanlæg til malkecentre med en tilhørende, egenudviklet kraftfodersilo. Kraftfodersiloens låg kan åbnes og lukkes med en fjernbetjening, så den kan fyldes med en frontlæsser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som noget nyt er Rotor blevet forhandler af det hypermoderne Microfan styringssystem til fjerkræ. Microfan kan - udover ventilationen og lyset - også styre tildelingen af foder og vand.