Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Holmer vil læsse og rense roer til fast pris

Af mbl - 16. jan. 2017 KL. 11:32

Med operationel leasing vil Holmer tilbyde en fast pris pr. ton for roer.

Tyske Holmer, som i Danmark repræsenteres af FMR Maskiner, har i mange år været på det danske marked for selvkørende roeoptagere og renselæssere. Nu vil man imidlertid spille endnu mere med i kampen om de store læsse/rensemaskiner, der indgår i logistikken, når roerne skal læsses fra de store roekuler og videre til fabrikken. Det skal ske med fast pris pr. ton - incl. service og reservedele.

- Holmer har stor erfaring med læsning/rensning af roer fra hjemmemarkedet i Tyskland og har derfor de fornødne data til i samarbejde med FMR Maskiner at tilbyde danske kunder en lejeaftale med fast pris pr. ton roer incl. service og reservedele, fortæller Henrik Rasmussen, der ejer og driver FMR Maskiner.

- Det er reelt en operationel leje vi lancerer nu, fortsætter han.

Henrik Rasmussen tror, at markedet er klar til operationelle aftaler nu, hvor transportaftalerne ændres fra sukkerfabrikkernes side, for det vil reducere mange af de risici, der er for transportleverandørerne af roer til fabrikken. Dels følger omkostningen nøje produktiviteten, dels er servicerisikoen elimineret og endelig skal de ikke ud og investere i meget dyre maskiner, der kun vanskeligt kan afskrives over den korte årrække licitationen dækker.

En imponerende maskine

Holmer har lang erfaring med at udvikle og producere store, selvkørende maskiner.

Roeoptagere, selvkørende gylleudlæggere og altså også roelæssere er de 3 grundpiller hos den tyske fabrikant. Den nyeste model roelæsser hedder Holmer Terra Felis 2 Eco. Det er en voldsom maskine med 35,5 kvadratmeter renseareal, en læssebredde på 10 meter og en 354 hestekræfter motor til at drive alle funktionerne. Kapaciteten er cirka 550 ton pr. time. ved kun 1.300 motoromdrejninger pr. minut, hvilket sparer mange liter diesel i løbet af sæsonen.

- Med Holmer VarioPick kan opsamlebordet vinkles og dermed opnås den helt optimale indstilling under alle forhold og samtidig introducere vi nu Holmer DynaFill, som automatisk sørger for at læsse lastbilerne korrekt, siger Henrik Rasmussen.

Maksimal oppetid

En ting er den imponerende teknik og den spændende fastpriskontrakt, noget andet er produktivitet og "oppetid", når lastbilerne kører i pendulfart mellem mark og fabrik. Her er FMR Maskiner helt rolige, for med mange års erfaring med salg og service af Holmer roeoptagere kender de både teknikken og leverandøren indgående. Faktisk har FMR et komplet Holmer reservedelslager på Falster og FMR's servicespecialister er uddannede på fabrikken.

- Vi kan vores teknik, og vi har viljen til at holde vores kunder kørende alle ugens dage. Det gælder naturligvis også nye kunder med Holmer roelæssere, så de kan trygt kalkulere med en høj oppetid, understreger Henrik Rasmussen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame