Maskinbladet, Sima

Ikke alle landmænd har behov for eller råd til et avanceret autostyringsanlæg. Til de brugere tilbyder TeeJet Technologies nu Matrix 430, som er et guideline system, hvor føreren via GPS får hjælp til at holde traktoren på ret kurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Systemet er simpelt at installere og meget overskueligt at anvende. Installationen begrænser sig til at sætte en lille antenne på førerkabinens tag og moneter monitoren i førerkabinen. Monitoren har en 4,3 tommer farveskærm, og alle indtastninger foretages direkte på skærmen. Opsætningen og betjeningen af systemet er stort set idiotsikret, og kan foretages uden at anvende en manual. Alle funktioner vises med ikoner, og brugeren guides gennem menuerne, siger Nichlas Hansen, marketingskoordinator, TeeJet Technologies Denmark.

Registrerer hvor der er kørt

En ny feature i Matrix 430 er visualiseringen af, hvor der allerede er sket en behandling af marken. Systemet arbejder med det gratis Egnos signal, som giver en nøjagtighed på cirka 30 centimeter fra spor til spor.

Arbejdes der med en sprøjte, kan Matrix 430 sættes op til at give et signal, når de forskelige bomsektioner på sprøjten skal åbnes eller lukkes.

- Føreren skal selv betjene sprøjten, men specielt på store arbejdsbredder er systemet en rigtig god hjælp til at få åbnet og lukket på det rette sted, siger Nichlas Hansen.

Mulighed for kraftigere antenne

Som standard leveres Matrix 430 med en lille flad antenne, og er der problemer med at modtage signalet, kan Matrix 430 opgraderes med den større og kraftigere RXA-30 antenne. Matrix 430 kan både køre lige og i kurver. Grundmodulet med den lille antenne koster 1.200 euro.