Når en knap 400 hestekræfter traktor skal udstyres med dæk, er det værd at overveje, om man skal lave en 'special-løsning' og gå op i de højest mulige dæk på markedet.

- Når man går én gruppe op i dækstørrelse, så øger man trækkraften med cirka 10 procent, fortæller Aage Boller, produktchef hos Michelin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktisk er Danmark et af de lande i verden, hvor der er lavet flest eftermonteringer af gruppe 50 dæk

- Åge Boller, produktchef Michelin

Grunden til denne logik er den øget diameter, som man får på dækket. Gruppe 50 dæk har en diameter på 2,32 meter, og er dermed det højeste dæk på markedet på nuværende tidspunkt.

- Faktisk er Danmark et af de første lande i verden, hvor der er lavet flest eftermonteringer af gruppe 50 dæk, påpeger Aage Boller.

rich-media-2
På billederne her nedfældes der til raps i efteråret 2018

For der skal laves en eftermontering af dækkene. På nuværende tidspunkt er det kun Fendt, som med Fendt 1000-serien kan levere gruppe 50 dæk fra fabrikken.

rich-media-3
En tommelfinger-regl fra Michelin er, at når man springer én gruppe op, så øges trakkraften med 10 procent. Udelukkende på grund af den større diameter.

- I Danmark er der monteret gruppe 50 dæk på John Deere, New Holland og nu Case IH-traktorer, fortæller Aage Boller og hentyder til Søren Bruuns Case IH Magnum 380 CVX, som er den første Case IH-traktor med denne høje dækmontering i Danmark - og én af de første i resten af verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre komfort

Søren Bruun skulle til efterårs-arbejdet i 2018 have ny traktor, og den gamle Case IH 370 CVX med gruppe 48 dæk blev udskiftet til en Case IH Magnum 380 CVX med gruppe 50 dæk.

rich-media-5
Søren Bruun ved sin Magnum på gruppe 50 dæk med en diameter på 2,32 meter. Søren forventer sig meget af den nye dækmontering.

- Jeg har kun kørt 300 timer på dækkene indtil nu, men jeg kan allerede mærke en markant bedre førerkomfort, fortæller maskinstationsejeren fra Djursland, som har indkøbt Magnum'en til primært gyllekørsel med maskinstations Samson PG II 27 gyllevogn med hjultræk.

Foruden en bedre førerkomfort, så forventer Søren Bruun også en længere levetid på dækkene sammenlignet med tidligere dæk-løsninger, han har kørt med.

- Jeg forventer, at dækkene kan holde i længere tid end de tidligere, og det bliver spændende at se, om det kan lade sig gøre, fortæller han.

rich-media-6
De primære arbejdsopgaver for Søren Bruuns Magnum bliver gyllekørsel med maskinstations Samson PG II 27. Både med slangebom, og som her med discnedfælder.

Aage Boller fra Michelin er optimisk på det punkt, da han allerede nu har gode erfaringer rundt om i landet på netop levetiden på dækkene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har faktisk to maskinstationer, som har flyttet sine dæk med over på en ny traktor, da der blev foretaget en traktorhandel. Der er allerede kørt mange tusinde timer i dækkene, fortæller Aage Boller.

Han bemærker blandt andet dækklodsernes større areal, der er med til at øge levetiden på dækkene.