Det går godt for Hoffmann. Regnskabet for første halvår 2018 viser stigning i både omsætning og resultat før skat. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Stigningen i ordrebeholdningen på 2490 millioner kroner svarer nogenlunde i sum til indgåelse og opstart af det store kontorprojekt for KLP på cirka 65.000 kvadratmeter, som skal bygges over de næste tre år. Bagved stigningen i ordrebeholdningen ligger mange nye projekter, hvor såvel nye som eksisterende kunder har valgt Hoffmann til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er lige dele stolte og ydmyge over for alle de projekter vi har fået skabt sammen med kunderne/rådgiverne og arkitekterne i et tidligt forpligtende samarbejde, siger administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.

Markedssituationen

- Aktiviteten er høj i den danske byggebranche. Det stiller store krav til ressourceallokering og

leverancesikkerhed. Umiddelbart en krævende situation for projekterne, men Hoffmanns samarbejdsmodel med tidlig involvering af alle parter minimerer denne risiko, idet ressourcer og leverancer kan tilgå projektet rettidigt, siger Torben Bjørk Nielsen.