Kære Henrik

Jeg deler ikke ministerens opfattelse. Det er ikke toppen der fremover tegner landbruget. Danske landmænd vil også fremover lave kvalitetsvarer og det i en mængde der kan dække markedet. Problemet er bare mens de danske landmænd forlængst har hele verdenen som markedsplads, så der er mange der mener vi burde burre os inde og kun producere til hjemmemarkedet.

Men jeg mener kun vi har vores berretigelse når vi producerer de råvarer både til gulepriser og til de mere eksclusive priser. Det er ikke i produktionsform vi skal forandre os men det er i afsætningsleddet og forældling (merværdiskabelse) af vore produkter vi skal tænke anderledes. 

Vi burde kunne udfordre de europæiske forbruger til at betale mere for vore produkter i al den stund vi forurener mindst per produceret enhed og vore slagterier i DK ikke benytter sig af bilige kolonne arbejdere osv. Nogle af vore varer burde pga af den høj effektive produktionsform også være et finde i de europæiske discontbutikker men blot som et lidt dyrere alternativ  til  andre landes varer. 

Vi kan ikke være bekendt at modtage støtte fra Eu-borgerne uden at opfylde vores del af aftalen. Den største del af eu borgerne har ikke samme andel af deres indtægter som går til fødevarer som de danske forbrugere. 

Henrik, jeres Dalby model er skudt ned med kommunalreformen og discountbutikkerne. Der er jo ikke alene gjort ved at udstykke jorden fra et større brug. Jeres model har også den helt klare mangel at der jo må formodes at bygningerne til de mange brug jo allerede findes og beboes også i den model, hvor der kun er et par store brug tilbage. Ellers skal der bygges helt nye brug i det åbne landskab!. De fleste landsbyer med skole, egen læge, plejehjem og kirke kan jo se det går den gale vej efter kommunalreformen. Nu bliver  det hele samlet i endnu større enheder og flere skoler nedlægges. Plejehjem bliver ikke renoveret mere i de små centerbyer men der bygges istedet for helt nye plejehjem i nærheden af de større byer. Landsogne deler mere og mere præst.

De små foderdstoffer er forlængst købt op af de store som har samlet det hele på få store steder.De har solgt mange af deres anlæg især i de jyske havnebyer til nye formål eller de står og forfalder og minder om tidligere tiders aktivitet rundt omkring. Det samme er der sket både for slagterier og mejerier. Landbrugssmeden er forlængst blevet specialiseret og flyttet sin VVS virksomhed ind i et industrikvarter og er måske blevet boende privat i landbyen. Maskinsforhandlerne findes ikke engang i alle købstæder mere og hvis så er der efterhånden kun en tilbage.

Nej der hvor I kan skille jer ud fra stor landbruget er ved at finde sammen og så lancerer jeres eget brand inden for fødevarer. I kan jo spørge de forskellige forarbejningsindustrier om mulighed for lønproduktion og så indgå i et samarbejde med deres afsætningskanaler for at nå ud til en større forbrugerskare end lige de lokale. Nedlægger vi det I så nedlandende kalder industrilandbruget, ja så skiller I jer jo ikke ud mere og jeres produktion bliver en standardprokution.  Hvorfor skulle forbruger så lige betale lidt mere?

I kan jo kalde jeres produkter for husmandsmælken eller for husmandskosten. Det er jo noget vi alle forbinder med noget positivt. Gastronomien søger jo også tilbage til de gamle dyder. Så tiden er med jer. Hvorfor griber I ikke chancen nu? Tænk inovativ også i afsætningen.  Forandring sker nedefra og ikke oppefra.

som jeg også siger og har sagt mange gange det sidste år siden jeg stoppede med søer og satte ejendommen til salg,  Dansk andelsbevægelse fødte dansk landbrug men det er også den som lægger den igraven,

Jeg må desværre konstater at den udtagelse var/er korrekt! og godt jeg stoppede for jeg ønsker ikke at producer grise under de forehold som er, og bliver i fremtiden ,

Ole

til Morden DD. Er du ikke bare en af de kloge folk ( eller vil gerne være det ) der bare bliver ved med at sige det samme evig og altid, uden at der er hold i ret meget af hvad du siger. tag nu lige og find noget fornuftig og foretag dig, hvis du ellers kan det.