Hi-Spec lancerer den nye skårlægge på den engelske landbrugsmesse, Lamma'17. Messen afvikles i dagene 18. og 19. januar på East of England Showground ved Petersborough.

Den nye Hi-Spec AutoCut skårlægger kommer i første omgang i to modeller. RH980 med en arbejdsbredde på 9,80 meter og RH1050 med en arbejdsbredde på 10,5 meter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De nye skårlæggere er opbygget som triplesæt med en frontskårlægger og to skårlæggere bag på traktoren.

For at skåne traktorens trepunktsophæng, er de to enheder bag på traktorens halvbugserede og bæres både i marken og under transport af et chassis med to hjul. Ifølge den engelske producent betyder det, at også mindre traktorer kan håndtere de nye skårlæggere.

Hydraulisk affjedret

Hi-Spec AutoCut RH980 anvender 3,2 meter brede Comer knivbjælker med otte skiver, mens den store modelle anvender knivbjælker fra samme fabrikant med ni skiver og en arbejdsbredde på 3,7 meter.

Skårlæggerenhederne er med et centralt ophæng, som gør dem i stand til at følge marken konturer. For at beskytte knivbjælken og skåne græsmarken, er de nye skårlæggere udstyret med hydraulisk affjedring. Affjedringen har en vandring på 500 millimeter, og da systemet kontrolleres fra førerkabinen, er det let løbende at tilpasse trykket på knivbjælken.

Tvangsstyret undervogn

Modsat de fleste andre skårlæggere, som foldes opad, så foldes de to bagerste skårlæggerenheder på AutoCut bagud. Samtidig med foldningen løftes beskyttelsen foran knivbjælken automatisk. Derved minimeres transportbredden på skårlæggere med crimper til 2,6 meter, mens modelle uden crimper kommer ned på 2,3 meter. Ud over at give skårlæggeren et lavt tyngdepunkt, eliminerer den horisontale foldning også problemer med at maskinen kan komme under viadukter og inde i lave maskinhuse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjulene under chassiset, som bærer skårlæggeren både i marken og under transport, tvangsstyres, så enheden følger traktoren. I marken eliminerer det risikoen for striber af græs, som ikke høstes, når der køres i kurver, og på landevejen får enheden til at følge lige efter traktoren.

Skårlæggerne som præsenteres på Lamma'17 er fra en forserien, som færdigtestes i løber at 2017. Hi-Spec forventer at være klar til at levere AutoCut til sæson 2018.