Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hestekræfterne er vigtige

Af Rasmus Dalsgaard - 22. feb. 2018 KL. 07:57

De mange hestekræfter i New Holland CR 10.90 Revelation udnyttes godt og gør en forskel.

Kasper Hellemann Henricksen er særligt begejstret for New Holland CR 10.90 Revelations 700 hestekræfter.

- Det er motorkraften, som sætter kapaciteten. Det mærker vi, når vi høster rugen, før den er modnet helt af. Det vil sige når stænglen endnu er grøn, hvilket sker af hensyn til faldtallet.

Jørn Seidelmann fra Lyngfeldt fremhæver, at New Holland CR 10.90 Revelation desuden har den fordel, at der er tale om en ren rotormaskine, og dermed er der mere motorkraft til tærskningen og dermed større tærskekapacitet.

Det bekræftes af Kasper Hellemann Henricksen, som også kunne se forskellen i de tætte hvedemarker, hvor de mange hestekræfter kom til deres ret.

På de bedste områder på Brattingsborg høstes der op til 14 ton hvede pr. hektar.

Skånsom mod halmen

Kasper Hellemann Henricksen har også konstateret, at New Holland CR 10.90 Revelation er meget skånsom mod halmen, hvilket også er en fordel, fordi det betyder, at halmen ikke suger så meget vand, hvis der kommer regn efter høst.

- Hvis halmen først bliver våd, kan det ellers være svært at få den hurtigt tør igen, siger han.

Desuden fremhæver han, at det på New Holland CR 10.90 Revelation er muligt at ændre halmstrengen efter mejetærskeren, så den kan gøres smallere eller bredere.

I det hele taget har New Holland CR 10.90 Revelation mange tekniske finesser, som Kasper Hellemann Henricksen forventer at få udbytte af.

- Vores høstarbejde kan optimeres yderligere ved hjælp af teknikken, siger han og nævner både GPS-autostyring og Intellicruise, som er automatisk optimering af fremkørselshastigheden.

Stensikring

- Det betyder mere ro og overskud til at holde øje med eksempelvis sten, siger Kasper Hellemann Henricksen.

Og netop på grund af en del sten på nogle af Brattingsborgs arealer er han glad for, at New Holland CR 10.90 Revelation har en effektiv stenfælde.

Faktisk har den to stensikringer - en i indføringen og en på rotoren, og Kasper Hellemann Henricksen mener, at det er en stor fordel, at man ikke skal tømme tanken eller skrue på noget, hvis der kommer et fremmedlegeme i maskinen.

- Og intet skal justeres efterfølgende. Broen klapper på plads, så snart fremmedlegemet er væk, nævner han.

Dette er en af fire historier fra Brattingsborg. Hvis du vil vide, hvorfor Brattingsborg udskiftede en mejetærsker før tid, kan du læse det her. Du kan læse mere om hvordan man på Brattingsborg vander med drænvand ved at trykke her. Hvis du vil læse mere Brattingsborgs høsstrategi, så tryk her.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame