John Deeres nye European Technology Innovation Center (ETIC). Det bliver europæisk hovedkvarter for udvikling af nye intelligente løsninger til koncernens traktorer og maskiner.  

Her er John Deeres nye teknologicenter

10 år efter John Deeres start med præcisionslandbrug danner Kaiserslautern i Tyskland rammen om John Deeres nye ETIC-center, der skal udvikle nye intelligente løsninger til landbruget

 

Maskinbladet, Tyskland

I 2000 sendte John Deere den første generation StarFire satelitmodtager og GreenStar-skærm på markedet. Med de produkter fulgte udbyttemåling og autostyring med parallel forskydning.

I dag er det 10 år siden, og udbuddet af intelligente løsninger til landbruget er vokset kraftigt. Derfor har John Deere netop taget et helt nyt teknologicenter i brug i Kaiserslautern i Tyskland. Et center, som John Deere har navngivet European Technology Innovation Center (ETIC).

Centret har 90 ansatte og skal fungere som udviklingssted for intelligente løsninger til koncernens AMS-løsninger (Agricultural Management Solutions). I Løbet af en årrække skal stedet huse omkring 200 medarbejdere.

- Vores nye ETIC-center er resultatet af de første tanker, vi gjorde os tilbage i 1997 om at starte med at opsamle markdata i mejetærskeren til at lave udbyttemålinger med. Markedet for de intelligente løsninger er vokset kraftigt og vil vokse endnu mere over de næste år. Derfor har vi oprettet dette nye center, fortæller Thomas Engel, direktør for John Deere AMS-solutions i Europa.

- John Deere er den eneste producent af landbrugsmaskiner, der udvikler og producerer højteknologiske løsninger in-house. Det gælder blandt andet vores StarFire-recievere, som modtager gps-signalerne.

- Centret her er bygget til mere end blot gps-løsninger. Hovedmålet er stadig at arbejde med præcisionslandbrug, men vi skal sørge for at udvikle alle de muligheder, som følger med præcisionslandbrug, forklarer han.

Centret består af 4.500 kvadratmeter bygninger, som foruden kontorer indeholder laboratorium og værksted. Placeringen i Kaiserslautern er perfekt for John Deere, da det er lige mellem traktorfabrikken i Mannheim og mejetærskerfabrikken Zweibrücken.

- Samtidig har vi også god mulighed for at arbejde sammen med universiteter og andre eksterne partnere, siger Thomas Engel.

Og der bliver brugt store summer på at udvikle på de intelligente løsninger.

- Vores budget til forskning og udvikling er i år forøget fra 3,7 til 4,7 procent af John Deeres totale omsætning. Det betyder, at der hver dag bliver brugt 4,5 millioner dollars til udvikling af nye produkter. Og det er helt naturligt at bruge nogle af de penge på at udvikle noget, som så stor en del af det europæiske marked efterspørger, fortæller Seth H. Crawford, der er marketingdirektør for John Deere-koncernen.

Du kan læse mere om John Deere og dets nye center i næste udgave af Maskinbladet, der udkommer 9. juli.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke