Med fremgang i både omsætning og årsresultat kan He-Va se tilbage på et godt 2018.

Med et overskud på 18,8 millioner kroner sidste år og en stigning i omsætning på fem-seks procent, kan He-Va og direktør og medejer Villy Christiansen melde om postive vinde hos den danske producent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade for den positive indtjening, og et fornuftigt overskud, men vi ville gerne have haft en større dækningsgrad, siger han.

Det er især omkostninger på materialer og til produktion som følge af mere salg, der har sænket dækningsgraden hos He-Va.

2019 tegner godt

Med et godt 2018 i ryggen kan Villy Christiansen med stolthed også fortælle, at 2019 er begyndt meget lovende for morsingboerne.

- I 2019 har vi den største ordrebeholdning, og salget går stærkt, så vi kommer, som det ser ud nu, også til at øge omsætningen i dette regnskabsår, siger Villy Christiansen.

Desværre betyder den store efterspørgsel også, at leveringstiderne er steget hos He-Va.