HCP overtager importen efter Præstbro Maskiner, og HCP og Præstbro vil samarbejde med hinanden i omstruktureringsfasen til alt er godt overleveret.

Overtagelsen er sket som en naturlig udvikling af samarbejdet mellem HCP og Pronar, som indtil nu gennem HCP Ringen også har dækket importen og distributionen i Norge. Et marked, som fra samarbejdet startede, har oplevet stabil vækst til det eksisterende niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er samarbejdets ambition i god ånd at videreføre Præstbros arbejde og med HCP's hjælp at give Pronars produktprogram muligheden for at opnå en endnu større markedsandel i Danmark. Overtagelsen sker løbende og er planlagt afsluttet inden primo juni 2018. De flere ressourcer skal give eksisterende brugere en kortere vej til service og forhandlernet.

- Vi kender virksomheden og produk-terne gennem flere år via samarbejdet mellem HCP Ringen og PRONAR i Norge og har oplevet et stødt stigende salg, hvorfor turen nu er kommet til Danmark, siger adm. direktør Lars Wear, som oprindeligt selv kommer fra den norske HCP-organisation i en pressemeddelelse.

I Danmark bliver det den salgsan-svarliges ansvar at få opbygget et forhandlernet og udnytte markedsmulighederne.

- Vi vil tilbyde vores egne traktorforhandlere at blive forhandlere, men er naturligt også interesserede i at samarbejde med en meget stor del af Præstbro's hidtidige forhandlere. Kravet til begge grupper er en aktiv salgsindsats og kompetent opfølgning , fortæller Johnny Hansen fra HCP i en pressemeddelse og tilføjer, at HCP Maskincenter i Randers som nationalt showroom for alle HCP forhandlere i tillæg også vil have PRONAR-produkter i udstillingen.

PRONAR er bl.a. kendt for at producere robuste vogne med lang holdbarhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De mest almindelige vogntyper er tipvogne, dumpere, kroghejsevogne og maskintrailere, men der er mange andre vogntyper at vælge imellem, og det store flow på fabrikken gør, at der som hovedregel ikke er lange leveringstider på bestilte produkter, ligesom fleksibiliteten giver mulighed for, at kunden selv kan stille krav til farver og tilbehør, siger produktchef Martin Hansen fra HCP, som allerede er i fuld gang med at udbygge forhandlernettet