TYSKLAND: Der var brede bomme på programmet fra Hardi på Agritechnica, da de præsenterede virksomhedens nye produkter i Delta Force serien

De tre-folde bomme fra Hardi er nu i versioner på 27-30 meter sammen med en 24 meter bom, der er to-foldet. Når de bliver foldet giver det mulighed for at køre hurtigere. Faktsik er bredden på bommen kun 255 centimeter under transport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over de seneste tre år har Hardi lanceret flere af deres Delta Force bomme, så der nu er versioner helt fra 24 og op til 39 meter på markedet.

24 meter på trailersprøjten

Den to-foldede 24 meter Delta Force bom kan leveres til Navigator 4000, 5000 og 6000 samt Commander 4500 og 5500. Sektionsdelingen er 3 - 3 - 2,5 - 2,5 - 2 - 2,5 - 2,5 - 3 - 3 meter.

27-30 meter

De tre nye tre-foldede versioner med 27, 28 og 30 meter giver mulighed for en mere fleksibel brug, da en delvis foldning af bomelementerne er mulig. Ifølge Hardi har udviklingen gået imod, at kunderne vil have mulighed for at folde bommene delvist.